To Grønne og en Classic d. 17/ 7 2007

Blæsevejr og ferietid, ikke mange ville dykke, men der var et par af de grønne, der gerne ville i vandet. Båden skulle ikke med, trækkerdrengene var åbenbart bange for bølger og blæsevejr, eller også var de på ferie. Kl. 17:30 var vi tre, Andreas, som var med os for første gang, og Morten, som har været med et par tirsdage og undertegnede. Valg af dykkersted var ikke så svært med frisk vestlig vind og ingen båd. Det blev Trykkerdammen og Padi-vraget.

Vi kom til Helsingør, og forholdene var tålelige ved Trykkerdammen, ikke mange bølger og ingen vandpytter på parkeringspladsen. Og heller ingen andre dykkere, da vi kom.
 

der grünnes, mon

Vi kom i udstyret, og vores overfladeberedskab bestod af undertegnedes utålmodige søn, Mikkel, der kunne bruges til at holde bilnøglerne. Vi kom i vandet og kunne glæde os over, at sigten var 4-5 meter og at vi derfor kunne se hinanden nogenlunde let, når vi ellers holdt os fri af bunden. På sandbunden lige ved broen var der Stor tangnål og masser af bittesmå fladfisk. Ud over tangen var der masser af rejer og krabber, samt savgylter i smukke farver. Vi kom videre ud over ålegræsset og her var der flere tangnåle, både stor og alm., men kun meget små fladfisk. På mudderbunden efter ålegræsset var der de sædvanlige muslingebanker med rødalger og enkelte større fladfisk. Vi svømmede mod nord og Padi-vraget, og med denne sigt var det ikke så svært at finde vraget. Men man kan spørge sig selv, hvorfor man leder efter det, for det er efterhånden en trist oplevelse. Den smule, der er tilbage af vraget, var dækket af et tykt lag sediment, nok et resultat af den kraftige regn igennem de seneste uger og overløb fra Helsingørs regnvandsbassiner. Men man kan da bruge det til et punkt at vende omkring, så det gjorde vi. Vi svømmede lidt ind mod land og tilbage mod udgangspunktet. Ikke meget nyt på turen tilbage, men der var et par udfordringer med afbalanceringen. Vi kom tilbage ind over sandet og hen til broen, hvor vi ikke længere var alene, andre dykkere ville også i vandet.

Op og af med udstyr, og kort efter var jeg ikke den eneste classic - pludselig var der tre til. Desværre var der ingen af dem var kolde.

Kim R, nu med sand…..