Øresund d. 15/7-2007

På Otto med vindheksen

Det er sommer, vejret dog ikke helt i top, men søndagen bør dog alligevel udnyttes maksimalt!
Teksten ’så er jeg på vej’ fra Lotte bippede ind på mobilen og ca 10 minutter senere kom sølvpilen til syne nede på Istedgade. Squak squark squark… huhej var vi i Farum, hvor vi som sædvanligt holdt ved bommen og dyttede med fransk accent en temmelig rum tid, før jeg måtte overgive mig: startede med at rulle vinduet ned, men ak de snakkede vist for meget oppe ved garagen til at kunne høre min spæde stemme. Så ud af bilen… Ved garagen stod Kim R og snakkede med Piv, Manley, Nicolai J og Sten, ikke underligt at vi ikke blev hørt, men Lotte blev dog pænt lukket ind.

rorgænger-trainee, og 2 medlemmer af arten havbassestruds

Klokken ca en halv time senere gik turen mod Hensingør, hvor Otto blev valgt. Hurtigt pakket og af sted det gik med Nicolaj bag roret. Godt at der var nogle der fik dragten trukket over hovedet, i hvert fald ønskede Kim m.fl. ikke at dykke først. Der var en god vind fra ??? (uha det er snart en uge siden, og min hukommelse vælger klart at sortere oplysninger hvad angår vindretning fra), men vind var der – fra den forkerte retning (er den ikke altid det?, red.), næsten ingen overfladestrøm, men pæne bølger.

Manley, som havde været undercover bag vindskærmen som hemmelig båd-vejleder var næsten tør og indvilligede i at hoppe først i og binde på, skarpt forfulgt af Skjold-johannesen. Oppe i båden gjorde Lotte og jeg os klar til at hoppe i bølgerne, og aftalte at svømme lidt til og nå hele vejen rundt –gerne langs bunden. Det sidste droppede vi dog hurtigt da vi kom ned og så sigten, men fastholdte rundt-om turen. Hu hej her gik det sørme også stærkt, vi nåede dog lige at se busk-nøgensnegle kravle rundt i hydroiderne, før vi rundede stævnen og blev på styrbord side mødt af en kraftig strøm – æv!

Ikke nogen fornøjelig beslutning, men vi kæmpede videre indtil vi nåede det store hul i skibet! På trods af flere forsøg på at passere og brug af ekstraordinære kræfter måtte vi opgive og lod os transportere på tværs af skibet. Omme på agter siden igen mødte vi Sten og Piv før vi stødte ind i bundtorvet. Oppe i båden var Kim blevet tør og ville gerne i vandet - så i kom han, mens jeg kunne konstatere effektiviteten af Anna-fingre = dejlig varme Lis-fingre –jubiii! Skjold-johannesen og Manley kom op og fortalte lystigt om deres fantastiske dyk uden strøm – gad vide hvor de havde været og hvilke briller de havde på, for Lotte og jeg havde ikke oplevet en brøkdel af noget så godt, som de fortalte om. Til gengæld havde vi begge i kampens hede begge dannet en del kondens, som vi ligeså hurtigt som vi slap bundtorvet på andet dykket fik af mærke. Gys - temperaturen var faldet betydeligt. Men det var alligevel temmelig rart at komme i vandet, for bølgerne var vist blevet en anelse højere.

Vand-insekt

 Lotte’s lygte strejkede endnu en gang (læs Green force kortslutning for 3.gang!!!???????? ???), men godt 20 minutter i læsiden og på dækket blev det til inden vi kravlede op ad bundtorvet igen for at få varmen i båden. Trods alt et bedre dyk end det første, men igen berettede alle de andre om langt større biologiske eventyr (jeg er sikker på at undervandsbillederne Manley har suppleret denne beretning med er hentet fra arkivet ?) og langt mindre strøm end vi havde oplevet. Gad vide om vindheksen også har skjulte strømhekse tendenser?? (red. Vindhe…. ??)

Dobbelt exoskelet med fyrværkeri

Solen skinnede, men der var bølger, der var strøm og dårlig sigt og dagen går kun hen i historien på grund af det super gode selskab - Tusind tak for det!!!

- Lis