3/7-2007

Hvenprammen
Tirsdagsdyk og kom kl. 17:00. Egentlig i god tid før officiel afgang, som er 17:30, for flasken var fyldt og udstyret klart. Alligevel skulle der stresses, afgang for båden var allerede kl. 17:05, og alle var klar til afgang kl. 17:20. Vi havde også en ny prospect med på tur, Morten, som skulle prøve os lidt af. Kenneth kom kl. 17:25, hvor vi, lidt grebet af den stressede stemning, var lige ved at køre. Han burde således skrive denne beretning (Læs længere nede. RED.). Det får han lov til, når han bli’r rigtig medlem.

Vi havde lidt problemer med at få plads til bagagen i bilerne, men det lykkedes dog til sidst, og vi kørte mod Rungsted. Ved slæbestedet var båden allerede i vandet, og Manley advarede om, at der nok ville komme vand indover, så vi burde klæde om. Vi klædte alle om, undtagen Manley, som tog plads bag skærmen, og han var vist den eneste, der ikke var gennemblødt af sved. Vi fik ikke en dråbe indover (Det er ikke en klage!).

På Hvenprammen ville Karin og jeg binde på. Bøjerne viste, at der ikke var strøm, men Manley tvivlede lidt på kastet. Efter lidt tingen frem og tilbage, blev Manley enig med sig selv om, at den i hvert fald lå tæt på, eller måske endda inde i lastrummet. Men da jeg fulgte line og kæde ud på bunden, så jeg ikke noget vrag. Sigten var bestemt heller ikke god der, hvor loddet var landet, og Karin og jeg var på bunden. Men ved at svømme lidt frem så kom vraget, og vi fik gjort fast i et par jerndragere på toppen.

Vi startede med at svømme ned til bunden for at se om der var fisk inde under. Der var temmelig uklart under vraget, og vi fortsatte rundt på bunden. Da vi kom forbi den lave ende, bemærkede vi hvor meget vraget var faldet sammen. Karin fandt en mønt, måske af nyere dato, men helt sikkert kobberholdig, den var helt grøn, så det kræver en afrensning før det kan ses. Her mistede Karin og jeg så lige kontakt med hinanden i det uklare vand, da jeg svømmede ned i lasten for at hente en flaske. Da jeg kom op af lasten mødte jeg Lotte og Kenneth, der svømmede forbi. Og da jeg nåede bundtovet mødte jeg PIV og Sten, og Karin. Om flasken var ny eller gammel vides ikke, men den blev sat ved bundtovet, så andre kunne få glæde af den, Karin ville ikke ha’ den, og heller ikke andre, der var med på turen. Vi svømmede lidt frem over det smalle stykke med den smukke bevoksning, og her var så en helt orange stenbider, der ganske velvilligt fandt sig i at være i rampelyset.

Herefter op over springlaget til et sikkerhedsstop, og endelig op i båden, hvor Per LN, Morten og Manley stod på spring. Vi andre nåede lige at få en øl, og så kom folkene ellers op. Sten rakte en kniv op, en drabelig sag, men uden skede er den jo ikke meget værd. Manley havde fundet et fint linehjul med rigtig meget line på. Hvad man så lige skulle bruge den til på Hvenprammen var så spørgsmålet, men det var måske derfor den var blevet droppet.

Da alle var ombord listede vi stille og roligt tilbage mod havnen, mens Lotte fejrede sit 10-års jubilæum som certificeret dykker ved at byde på en omgang. Tak og tillykke! Og så ved vi jo, at der er andre medlemmer fra den årgang, der stadig er aktive i klubben, så dem glæder vi os til snart at se!

Vi nåede Rungsted, hvor aftenens eneste alvorlige dykkerulykke var sket – Soft-Ice maskinen var gået itu!

Kim R.

Nu går de tur beretninger snart amok, hele 2 fra samme tur. Godt gået.

Jubilæum og skattejagt på Hvenprammen
Regn og rusk, regn og rusk, regn og rusk… det er ikke til at forstå, at det er højsommer. Pludselig så det ud til, at der ville komme et hul i skyerne en enkelt dag, og så oven i købet en tirsdag. Skulle det virkelig lykkedes at komme ud at dykke? Efter at have checket dmi.dk intensivt hele dagen kom jeg omsider af sted fra København og fik kæmpet mig igennem de værste trafikpropper på motorvejen. Nåede svømmehallen 17.28 og Steen bekendtgjorde glædestrålende, at den sene ankomst måtte udløse øl til hele holdet. Formanden afgjorde dog, at en turberetning måtte kunne gøre det og derved blev det.

Afsted til Rungsted og udover bølgerne mod Hven. Karin og Kim sprang resolut i vandet for binde på, men selvom Manley havde været meget sikker på at have ramt den sydøstlige ende af Hvenprammen, var der ikke nogen pram for enden af tovet. Nå, men de må have fundet ud af det til sidst, for da Lotte og jeg kom til bunden, lå prammen med alle sine flotte søanemoner og øldåser lige så fint dernede.

Sigten var 2-3 meter og stort set uden strøm. Vi fik en rigtig fin tur rundt om prammen og fik hilst på diverse savgylter og nøgensnegle. Vandet var kun 6 grader varmt og det kunne mærkes efter en halv time. Svært ikke at sende en tanke til den nye mand, Morten, der skulle ned kun iført 2x5mm våddragt. På vej tilbage til tovet mødte vi den fineste ildrøde stenbider, som åbenbart havde sat sig for en svømmetur tværs over prammen.

Vel oppe igen måtte vi beundre Karins flotte møntskat: En 25 øre så irret, at den var tynd som stanniol. 10 min senere kom Steen op med endnu et vragfund: En dykkerkniv ”af nyere dato”, den skulle bare have en tur med opvaskebørsten og en slibesten, så ville den være så god som ny. Næste hold oppe var Per og Morten. Morten så overraskende troværdig ud, da han sagde, at han ikke frøs. Men han spurgte da alligevel interesseret ind til hvordan det er at dykke med tørdragt :-) Til sidst kom Manley op med det største vragfund: Et kæmpe linehjul, der formentlig kan lægge line rundt om Hvenprammen adskillige gange.

Aftenens øl stod Lotte for. Hun har 10 års jubilæum som Havbasse den 5. juli. Hip – Hip – Hurra!

På turen hjem havde alle så travlt med at nyde solen og drikke jubilæumsøl, at jeg fik æren at være rorgænger. Det gik helt forrygende og vi nåede Rungsted i eet stykke. Eneste optrin kom i indsejlingen til havnen, da alle de erfarne skippere flød over med tilråb om den rette manøvre uden om den øvrige trafik. Havgassen kom til kaj uden en skramme og jeg kunne endnu engang konstatere, at alle Havbasseture ender i blikstille vand og solskin.

Kenneth L