2/7-2007

Storbælt
Ja, så blev det mandag, og nogle af gutterne fra i går, blev enige om, at vi da skulle ud og hyggedykke i dag. Da vejrudsigten kun kunne love lidt godt vejr over Storebælt, tog vi da lige et lille smut til Mullerup Havn og lagde det store gummisvin i vandet, og ja, det er Ran, jeg snakker om. Alt gik som det skulle, Henrik farede op og ned (hvis I forstår :o) ) Allan ved jeg nu ikke lige hvad lavede :0) Thomas og Kim knoklede. Og ja, jeg selv havde jo set, at der var købt basser til os alle, men måtte først få min, når vi skulle sejle, så jeg løb jo stærkt for at komme af sted - he he.

Så kom vi fra havn, og vi blev enige om, at Wawe skulle besøges i dag, så kursen blev sat og efter kort tid var vi der. Og så det store spørgsmål, hvem skulle binde på? Og det blev mig som lærling (ja de andre har jo et par dyk eller flere mere end mig) og Lille-Jensen. Vi fik klædt om og Lille-Jensen er jo den, der er først i tøjet, så først i med ham. Lækkert, tænkte jeg, så slipper jeg igen!

Da jeg kom ned på vraget, var der ikke så meget sigt, men det er man lidt vant til, når man dykker med Lille-Jensen. Nåh, men han havde hørt efter i dykkertimen om hvordan man binder på ude ved rælingen. Så svømmede jeg lidt derudaf mod stævnen og der blev sigten bedre, men ikke god. Jeg så nogle små torsk og svømmede lidt rundt ude under bakken. Og ja, så var det på tide at finde hjem igen. På vejen hjem blev sigten dårlige igen, men jeg så da lige Store-Jensen fare rundt. Oppe i båden igen var det jo begyndt at regne, så ikke noget med at komme ud af dragten igen, øv - den strammer jo om halsen, når man skal spise :0).

Store-Jensen kom op og begyndte at tude over sigten, han vil hellere lave et stranddyk! Ja, I hørte rigtigt! Nåh, men vi blev enige om, at sigten var for dårlig til at lave et feriedyk til på Wawe, så ankeret op og af sted ind mod stranden, hvor vi ville se efter nogle fiskefileter. Da vi nåede den store dybde af 6-7 meter blev ankeret smidt, og Store-Jensen skulle lige tjekke sigten. Han kunne næsten ikke se noget ud af masken, men det er jo klart, når man tuder så meget, at man får salt i øjnene.

Så Kim, Thomas, Lille-Jensen og mig selv, sagde hunden, nød et dejligt dyk på en lækker sandbund, uden fiskefileter eller noget som helst andet at se på. Jeg ved ikke om det var vores salte tårer, der gjorde, at vi ikke så en skid! Men med Store-Jensen som skipper fik han os om bord igen, og ja, snakken om nogle store kolde fadøl inde på Mullerup Havn fik os til at sejle stærkt hjem igen.

Da vi havde fået båden på traileren igen, og vores våde ting i bilerne, kaldte en stor dejlig fadøl på os inde fra kroen, samt lidt snack, men desværre ikke dagens ret.

Tak for en dejlig feriedag på vandet til Kim, Thomas, Lille-Jensen og Store-Jensen

Kasper