17/6-2007
Robert
En af de dage hvor man burde have sovet lidt længere men der var
blevet hældt irish i mig aften før og så er mit søvn behov ikke så stort. Oppe i
svømmehallen var der ikke det store fremmøde faktisk kun PPP og Mads og så lige
til sidst mig selv. Turen blev hurtigt planlagt til Robert da vi så håbede på at
Anders og crew havde bundet på når vi kom frem. PPP og mads drog afsted med
båden og jeg fik lige snøvlet mig færdig og klokken 0900 gik det afsted mod
Rungsted uden der var kommet flere i det ellers fine vejr.
På vej mod Rungsted ringede PPP angående om vi skulle sejle med Anders da de også kun var 3 i deres båd, ingen problem i det, jeg var stadig ikke helt frisk og skulle selvfølgelig have spurgt hvem der var med Anders før jeg sagde ja. I havnen blev vi mødt af flere klubber og ikke mindst Marianne og Flemming der var med Anders men nu var det for sent og jeg var stadig ikke frisk. Havgassen blev parkeret og gummibåden blev pakket i roligt tempo. Den spildte tid blev dog indhentet på vejen over da vandet var fladt og tanken fuld.
Vraget blev hurtigt fundet og Flemming sendt i vandet for at binde på. Marianne, PPP og Anders røg i bagefter og da de var smidt i vandet kom først den ene dykkerbåd forbi og gjorde tegn til at vi ikke havde dykkerflag oppe. Så kom Kontiki forbi og satte dykkerflaget for os da Anders vist ligger på motorvejen et eller andet sted. Flemming kom op og kunne berette om dårlig sigt med omkring ½ meters sigt men ellers fint. Det tog modet fra Kontiki som sejlede igen med dykkerflaget oppe. Så var det mig og Mads der skulle i. Det var dejligt da tømmermænd ikke dykker og gerne bliver i båden imens man er i vandet.
Der var lidt bedre sigt end den lovet ½ meter, nogle steder næsten 2 meter så vi komme hele vraget rundt uden de store problemer. Der er jo et flot liv på vraget og vi så torsk, glyser, havkarusser og rødtunger rundt omkring på vraget. Der var også troldkrabbe (i mudderbad) diverse nøgensnegle og rejer at kigge på. Efter 32 minutter var det ved at blive koldt og det var tid til at komme op i varmen. Ganske rigtigt håndværkerne som ellers ikke er til at få ud om søndagen sad troligt og ventede i båden.
Andet dykket sprang jeg over da jeg jo ikke var helt frisk men de andre kunne berette om lidt bedre sigt med næsten 3 meter oppe på agten men ellers ikke noget nyt fra vraget. Marianne som havde en HID lygte med ned kunne ikke se busknøgensnegle da de er iført HID camouflage. PPP kunne hjælpe med noget mere rødt lys fra en halogen lygte.
Så var det jo lige at pakke sammen og sejle i havnen, det begyndte at pisse ned så Anders måtte have maske på for at kunne sejle, vi andre måtte stå med ryggen til uvejret og ellers får det overstået. Da vi kom i havn stoppede regnen så vi kunne pakke vores nu skyllede udstyr sammen. Vi var løbet tør for cola så jeg måtte ty til en dansk vand imens de andre fik sig en dåseøl. Der blevet under meget morskab taget billeder af mig imens jeg drak dansk vand (med citrus smag), der skal ikke meget til at morer pøblen.
Så skulle Havgassen lige hjem og læsses af og så var der tid til 1 time på sofaen for at fordøje dagens oplevelser.
Henrik Manley