31/5-2007

Østersøen rundt på 9 timer
Ja navnet på historien her er måske en anelse overdrevet, men denne dag var vi godt nok noget omkring. Første mål på turen var et nyt vrag, beliggende ca. 30 sømil syd af Smygehamn i Sverige og efter godt en times sejlads, viste der sig et lodskud på 8 meter. Vi forsøgte at opmåle vraget og dets retning på bunden så nøje det var muligt, for at smide loddet på midten. Det var et temmelig stort vrag, omkring 80 - 90 meter, så det tog lidt tid at få overblik over det, men endelig røg loddet overbord og 47 meter ned på havbunden. Kasper nuppede et par madder, mens vi klædte om.

Sandro og jeg dykkede først og det vi kom ned til, var bunden af et kæmpe skibsskrog. Vraget lå væltet lidt mere end om på bagbord side og vi var landet på bundsiden af det. Vi fik hanket op i loddet og begav os ”over bjærget”, det er jo ikke så tit man ser et vrag fra denne vinkel, det er jo også lidt kedeligt men egentlig meget imponerende at opleve. Omme på oversiden – som var inde under lønningen – gjorde jeg fast i et eller andet, sikrede mig at tovet ikke skamfilede på noget og begav mig så af sted på opdagelse.

Efter nogle få meters svømmen, opdagede jeg at vraget er knækket over, ja nærmest skåret lige over hele vejen rundt og de to dele er en lille meter forskudt, så jeg kunne kigge ind. Der var ikke umiddelbart noget som tiltrak min opmærksomhed, så jeg fortsatte frem ad dækket et par meter over bunden. 5 – 6 meter fra vragets dæk, er der hård lerbund, men op ad vraget ligger en dyne af mudder og en masse nedfaldne ting fra vraget. I alt dette mudder kunne jeg snart ane først én kanon, så en mere og lige bag dem en endnu større en, hævet nogle meter over skibets dæk, på en platform. Der er en bygning som går næsten i det meste af vragets længde, med dobbelte jerndøre og ovale luger for næsten hver meter. Store ruller med brandslanger ligger her også, - så flere kanoner og pludselig en kæmpe redningsbåd. Den ligger med bunden i vejret, så man kan se skruen og roret, et prægtigt syn og jeg må indrømme at jeg var noget overvældet.

Nogle meter længere fremme kom jeg til skibets bro, der gik lidt før jeg opdagede det, for dels er den meget ødelagt og dels var her mange store torsk som mudrede op. Jeg burde være vendt om, men svømmede i stedet op på det højeste sted på vraget, for at strække dykketiden lidt længere, heroppefra kunne jeg ikke se så meget, men jeg fik et indtryk af vragets længde og efter at have konstateret at jeg havde været ude i stævnen, vendte jeg om og svømmede i rask tempo tilbage. Tilbage ved bundtovet, vurderede jeg at det måtte være nær skibets agterende og ville lige ud og vende, men det strakte sig længere end jeg havde forestillet mig og min planlagte dekotid blev overskredet noget.

På min vej rundt, havde jeg undersøgt flere forskellige ting og havde opdaget, at de ting som normalt er af messing på sådan et skib, her var af enten jern eller aluminium. Jeg er derfor overbevist om, at skibet er bygget og sænket under 2. verdenskrig, nationaliteten er jeg ikke sikker på, men jeg tror ikke der sejlede krigsskibe i denne del af Østersøen, med anden nationalitet end tysk.

Da vi alle havde dykket, blev der diskuteret lidt frem og tilbage, vi havde selvfølgelig ikke set de samme ting på vraget, men kunne alligevel stykke et bedre helhedsindtryk sammen, ved at supplere hinandens iagttagelser. Vi har nu fået vigtig viden om vraget og vil være bedre forberedt næste gang vi møder op. Det er et vrag som kan byde på mange timers spændende opdagelse og undersøgelserne i arkivet er også gået i gang, for at forsøge at identificere vraget ad denne vej.

Efter at bundtovet var hevet ind, spiste Kasper et par madpakker og vi sejlede mod vraget af Norderney. Der var en som havde glemt noget på sidste tur og som han mente var hans, så det var allerede aftalt hjemmefra at blev der mulighed for det, skulle han da have lov til det. Efter ankomst til positionen, var der flere som ville se den gamle damper og efter at alle var kommet op, satte vi kursen nordpå og forsøgte at enes om et sidste dykkemål. Valget faldt på et gammelt trævrag lastet med korn, beliggende på 40 meter vand lidt nordøst af Krigers flak, vi havde kun været der en gang før og det er et meget flot lille vrag, med træstokankre, store master m.m. Det sidste jeg så inden jeg sprang i vandet, var Kasper som puttede en stor mad i munden.

Desværre var sigten plaget af et springlag lige over dækshøjde, det ødelagde helhedsindtrykket noget, jeg havde ellers håbet at få set hele vraget sådan lidt oppefra denne gang. Første gang vi var der, var der nemlig ikke så god sigt og på grund af at det var overskyet og sidst på dagen, var det så mørkt på vraget, at jeg ikke fik set så meget. I dag skinnede solen og vandet var klart, men svømmede jeg 2 meter over dækket, flimrede det hele for mig. Sådan er vilkårene for en vragdykker, man kan ikke planlægge den slags hjemmefra.

Nu havde vi dykket nok for i dag og Kasper havde heller ikke flere madder, Østersøen lå stadig flad og blank, så vi kunne drikke øl på vej mod havnen, uden at de skvulpede over. Det gavnede øldrikkeriet noget, at der lige skulle ledes efter et nyt vrag efter 7-8 sømils sejlads, den halve times søgen fik promillen lidt over hvad ”Kling og Klang” vil tolerere, men der var stadig et stykke til havnen og inden vi havde hevet båden op og pakket bilerne, var vi klare i hovederne, - men trætte. Lige idet vi kørte ud af haveområdet, vendte jeg mig for at vinke og så at Kasper havde fundet en glemt madpakke i sin bil, han vinkede derfor ikke.

130 liter benzin havde vi fyret af, men vi havde også set et stort krigsskib fra 2.verdenskrig, en stor damper sunket i 1.verdenskrig og et gammelt trævrag fra 1800-tallet – på bare 9 timer.

Allan Jensen
( indspireret af Mark, Henrik, Sandro, Kasper og hans madpakker ;-) )