25/5-2007

Lysekil 2007

28/5
En grå, grå morgen med blæst og regn var ikke lige sagen at stå jo til, så en del tog en drive dag og resten tog på Skär for at overstå dykningen der. Dykket havde været fint, men der havde været ret mange dykkere som var på uddannelse, og vi beklager selvfølgelig over for Københavns Sportsdykker Klub over de åbenlyse dårlige eksempler vi satte i vandet. Håber I kunne bruge det som "What not to do" overfor jeres elever. Undskyld!


Grillmaster "Kald mig bare Mads"

eDet grå vejr foresætter, men det er holdt op med at regne så vi spiser tidligt og tager sikkert til Alsbæk i aften og ser om vi kan fange nogle blæksprutter. Maden var koteletter på grill med kartoffelsalat og pastasalat, det mættede uden at være prangende. Desserten var is med chokolade og chokoladesovs til og rigeligt af den. Den sidste bid blev tvunget ned i Sten der kun gjorde let modstand. Dette er en kold blæsende grå dag, men vejr udsigten lover at vejret bliver bedre og bedre resten af ugen.

Natdykket gik uden de store på problemer dog var der et par Nikolejer er ikke var helt sikre på benene. Der blev set alt hvad der høre sig til på et mudderbundsdyk inklusiv blæksprutte så alle var glade.

29/5
Vinden var stadig hård og vi tog bare et stranddyk ved Skär i stedet for at ligge og vippe i båden. Vinden har dog taget af så der er håb om at vi kommer rigtigt ud senere i dag eller i morgen. Vi var lidt forsinket i dag da vi lige skulle have fyldt vores flasker efter natdykket. Vi fik nogle gode dyk selvom vandet i fjorden ikke er så klart som tidligere på året.


Grådig lille fætter

Lidt forsinket afgang til eftermiddagsdykket og så skulle der også lidt benzin på. Benzinfatter havde savnet os i Kristi Himmelfartferien og havde allerede nedjusteret forventningerne til årets resultat. Havgassen skulle efterfølgende arbejde arbejde, 11 dykkere, men det gik nu fint. Nordvestsiden af Gulskär var i læ, og de fine drop-off med klart vand var en stor succes. Masser af liv, hummere igen, men vi er blevet lidt blødsødne, vi har ikke hevet nogen med op endnu. Men festmiddagen nærmer sig!


Dødninge finger

Traktementet til aften var italiensk inspireret, og der var en spændende salat med masser af oliven og artiskokhjerter. Men salat er ikke nok til havbasser, så vi skulle også ha' lidt suppe og noget dessert, begge retter havde navne, der var svære at huske og stave til. Det virkede desuden så mættende, at ingen orkede at natdykke. Vogn 1 blev igen omdannet til servicestation, hvor der kunne fyldes lidt GT på, hvis tanken var tom. 

30/5
Morgen med østenvind og gråvejr. Solen gemmer sig, og der er en almindelig mat stemning, måske som følge af fest og Kaptajnens "Tour de Chambre", hvor vi ikke kom tidligt og ædru nok i seng. Men vi kom dog af sted med blot en halv times forsinkelse. Vandet var fladt, og vi overvejede at lægge os ud på vestsiden af Gäven. Vi valgte at nappe Gulskär om formiddagen, og ville så se på Gäven efter frokost.


Selv røven på en Søsol er flot

Gulskärs drop-off var flot, men vandet var lidt mere uklart end i går. Men der var stadigvæk masser af liv, hummere og hårhvarrer i store mængder, men igen fik hummerne lov til at blive, bare fordi de fylder sig selv med rogn under halen.

Vind i vest og Gäven efter frokost. Her var rigtigt god sigt under 12 meter og man kunne svømme 25-30 meter fra skæret og stadig kunne se dykkere inden på skæret. Meget flot væg med masser af begroning på. Vinden var taget noget til da vi skulle ind og da båden også var lettere overlæsset fik vi en noget våd tur ind. Aftensmaden var en dejlig gullasch med kartofler og frugt til dessert. Alle blev mætte og havde en chance for frugt knopper. Det gik kun lidt galt i vogn 1. hvor pose + 1 kr. tricket skulle afprøves. Det virkede fint og vi fik den første irske på denne tur på trods af at "Store Sten" er taget til de evige jagtmarker.


Meget lille stykke af meget stor Slimbændelorm

31/5
Vinden  havde taget godt af og himmelen var dejlig blå. Vi tog afsted mod Gäven igen bare den anden ende denne gang. Helt fantastisk igen selvom der stadig var lidt sø på turen derud. Efter dykket var det bare at slappe af og få lidt mad og drikke og lige sige farvel til PIV og Sten som nu blev nød til at tage hjem selvom det gode vejr ser ud til at bide sig fast.


Troldhummer Naturel

Andet dykket efter en god frokost gik til samme sted som det første da alle havde synes at det havde været fedt. Turen ud gik fint og bølgerne havde lagt sig lidt mere så turen til Amasis i morgen ser ud til at være hjemme da vinden begynder at dreje mod nord og videre mod øst. Ude ved skæret gik det godt bortset fra at sømanden måtte gå i land. Det høre man nok mere i til i aften når der skal gives drinks. Gäven er og bliver et af de bedste steder at dykke i Lysekil måske kun lige overgået af Bergylte skär.


Hummer i hul

Så var det jo vogn 1. til at lave mad og vi (Bent) fik lavet noget rigtigt godt lam og kartofler i pesto med grønsager, forretten var melon med vodka som ikke faldt i helt god jord. Vi lader den trække lidt i nat og ser så om den er blevet bedre i morgen.


Små anemoner som sidder på alle sten

Aftenhyggen blev hurtigt overstået da alle var trætte og ikke rigtigt kunne få hverken vådt eller tørt ned. Der blev gjort et forsøg på at komme i gang med en gang irish men det strandede på at vi ikke havde fløde til fløde skum. Omkring  midnat blev der sagt godnat. I løbet af natten ankom Jensen og Kasper men det var der vist ingen der lade mærke til.

Forrige side

Næste side