19/5-2007

Dykningens Dag (en af dem) på Otto
I Havbasserne er det jo Dykningens dag alle dage med godt vejr. Det var jo sådan set også undertegnet der opfandt Dykningens dag i sin tid (15/8-2000) sammen med resten af klubben selvom andre har taget æren for det siden hen hen. Nok om det. Vi havde luret vejret og set der ville komme en del regn først på dagen så afgangs tidspunktet var sat til kl. 1300 fra svømmehallen. Alle var kommet i god tid så jeg var den sidste som man nok kan gætte. Efter at have jaget lidt med de andre kom vi afsted i god tid.


Hep, hep, heeep det er ikke et hvilehjem

I Helsingør skulle vente på Anden som selvfølgelig kom til den beregnet tid og derfor for sent. Som straf fik han lov til at binde på. Vejret var pænt og da vi stak snuden ud af havnen kom solen og vi kom hurtigt ud til Otto hvor vi lige hurtigt lavede et øvelses kast med dræget før vi fik ramt det lige i øjet. Anden i med et plump, vente 5 minutter og så binde båden på. Ingen strøm i overfladen, ingen vind og dejlig sol så kan man ikke forlange meget mere. Resten kom i vandet rimeligt hurtigt og da jeg havde en bundet opgave angående på en torsk på 3-4 kilo så var det bare at komme ned i spisekammeret og plukke en torsk i ret størrelse. Efter ca. 5 minutter hang den på bundtovet og så var bare at komme rundt på vraget som turist.


Hvad hedder det omvendte af Pædofili?

Der var masser af fisk på vraget men de slap, da jeg jo kun skulle bruge den ene. Der var flere torsk rundt omkring og på toppen af masten stod 3-4 gode sej i strømmen. På vejen op igennem strømmen i strøm læ af masten blev man suget helt ind til masten så det var svært at ligge rigtigt i vandet. Nede foran stævnen imellem stenene lå flere rødtunger og lidt ude på sandet mange store isinger. Da jeg havde bestemt mig for kun et langt dyk var der masser af tid til at komme rundt og se det hele. Efter 51 gode minutter på bunden i det kølige vand var det tid til at komme op til 5 minutters deko i det varmere vand.


Far og søn???

Så skulle der bare drikkes øl, snakke, rense fisk og resten skulle lige have et dyk til inden vi sejlede hjem til havnen og fik pakket sammen. Tilbage i Farum var der lige tid til at få afregnet og drukket en enkelt sodavand.

Henrik Manley (sidst, men klar først)