18/5-2007

Fødselsdag på Robert og Ven
Anden havde annonceret en tur til Robert, og da vejrudsigten var fin og jobsituationen acceptabel, så var det jo bare at slå til! Da vi var åbenbart var blevet nogle stykker flere, end Andens gummibåd ku’ klare, endte det med, at Havgassen blev taget ud af mølposen. Da jeg kom ca. 8:20, var der fuld aktivitet ved svømmehallen, og alle var tilsyneladende kommet. Hvis man vil slippe for at skrive beretninger, må man snart til at overnatte i garagen.

Jeg manglede lidt frisk luft og blev jaget af sted med flasken op i kompressorrummet, og skulle samtidigt skynde mig at få udstyret over i Manley’s bil. Vi kørte fra svømmehallen lidt over halv. Med mødetid kl. 9:00, så var jeg glad for, at jeg ikke kom i sidste øjeblik. Vi fik spist lidt morgenbrød i bilen, det var jo Manley’s fødselsdag, så en enkelt krumme til morgenkaffen var jo på sin plads.

Da vi kom til Rungsted stod Anden og ventede, og inden alt for længe var vi klar til at sejle. Vi skulle dog lige beundre de nye splintfri bænke, Sten havde lavet og monteret i Havgassen. Vejret viste sig fra sin bedste side, ”Selvfølgelig” sagde Manley med overbevisning, ingen modsagde ham, men vi var nok et par stykker, der tænkte vores! Men turen til Robert var fin, ikke mange bølger og næsten ingen vind. Vi blev trakteret med endnu mere morgenbrød, for Marianne og Flemming havde lige tømt en tankstation for snegle. Manley mente dog ikke, at han ku’ binde på, hvis han fik mere morgenbrød, men han skyndte sig at ta’ en alligevel. Da vi passerede Vestbøjen ved Ven, var der ikke skyggen af hvirvler omkring den, så det tegnede fint. Vi skulle lige hente Bjørn på Bäckevikens Camping. Han trængte til et rigtigt dyk, efter at have været instruktør i et par dage. Men så blev han jo selvfølgelig også lidt mere sej over for sine elever. Da Bjørn med grej var kommet ombord, sejlede vi videre ud til Robert.

Vi fandt vraget og kunne blive liggende stille ovenpå vraget og fik smidt loddet. Der var absolut ingen strøm. Vi ramte alligevel ved siden af vraget, men Anden, som bandt på, fik hevet loddet ind til skibssiden. Bjørn hoppede ned til Anders, selv om han var lidt bekymret for sin korte overfladetid, en time eller to, siden dybdeprøven for de 2-stjernede. Han trænger vist til at dykke lidt mere med os, så de skrupler kan forsvinde. Han dykkede dog ikke med tabel. Ellers gik det slag i slag, Manley kom i og skulle fotografere, Marianne og jeg skulle se om vi havde lys nok til et helt dyk, og endelig ville Sten og Flemming se om de kunne blive væk fra hinanden.

Vandet var rimeligt klart ned til springlaget, og derefter var sigten som forventet, et par meter hvor den var bedst. Der var bundet på i styrbordsside på overbygningen midtskibs, så vi startede med en tur ud i stævnen, mens lygterne virkede optimalt. Overalt var der sønelliker, der var fuldt udfoldet i den svage strøm, og de udgjorde et farverigt skue, men de var med til at sløre konturerne på vraget. Vi nåede et stykke frem og så Manley fotografere en stenbider og en busknøgensnegl inde midt på vraget. Blandt alle de orange sønelliker var stenbideren faktisk nogenlunde kamufleret. Der var også en meget doven rødtunge, der dårligt gad flytte sig selv om den fik en finger i nakken Vi nåede helt frem i stævnen, tjekkede nettene for småkryb og returnerede mod bundtovet. Da vi passerede bundtovet blev vi enige om endnu et par minutter og svømmede tilbage hen over masten. Allerede på dette tidspunkt kostede min tynde nitroxblanding noget deko, men vi så endnu et par stenbidere og meget andet.

Dekominutterne øgede hurtigt og vi svømmede frem til bundtovet og op. Heldigvis var temperaturen på deko ca. 12 °C, og der var ingen strøm, så det var absolut tåleligt.

Da alle var vel ombord, og alle havde klaret det på dykket, de havde sat sig for, fik vi lige en fødselsdagsøl, mens vi sejlede ind til Ven, hvor vi skulle spise den frokost, som Marianne og Flemse havde medbragt. Det endte med at blive meget hyggeligt på Ven, og der blev også lige serveret noget, der rensede bihulerne.

Efter et par timer skulle vi så af sted igen. På vraget var det samme rækkefølge som før, og denne gang besøgte Marianne og jeg skruen, og tjekkede livet på agterdelen af vraget, hvor andre før os, tydeligvis, også havde været. Der var mange rejer, buskhoveder og nøgensnegle, og der var selvfølgelig også et par stenbidere på denne del af vraget. Troldkrabben i røret tog desværre ikke imod, og den var ikke til at se i området.

Herefter var det bare at drive frem mod bundtovet i den meget svage strøm, og lige beslutte om man skulle gå under den knækkede mast eller over. Der var mange liner og garnrester på masten, men det var muligt at komme igennem. Så ellers op og betale prisen på tovet. Denne gang var der flere procenter i flasken, men på en eller anden måde ender det altid med ca. den samme dekotid. Men jeg ku jo også bare købe en Cochran-computer, og spare både nitrox og deko…..

Da alle var ombord igen, fik vi lige viklet bundtovet fri af et fiskenet og så gik det ind til Ven med Bjørn. Han skulle hygge sig endnu et par dage i telt sammen med hans dykkerklub. Vi andre skulle til Rungsted.

Kim R.