Store Bededag på Undine 4. maj 2007

D. 3. maj var en meget travl dag rundt om i de små Havbassehjem! En hel dag fri fra arbejde (helligdag) med trussel om super godt vejr den næste dag – så hvem af ”trækkerne” kunne lokkes med ud og lege? Mange kneb blev taget i brug, men det var ikke nogen let opgave…. Én skulle ud og fiske med konen, en anden skulle rydde op i et værelse i den modsatte ende af hjemmet i forhold til konen, og andre igen havde valgt at bruge denne vindstille dag i kirken (meget mærkelig dykkerklub)! Tur i klubbens gummibåd? Tja, men oplæringen i GPS’en skulle ikke lige være denne aften, da den var blevet opgraderet til tur i en Bayliner’en. Det så længe ud til en tur i gummibåden til Kullen, som jo kan være fin nok, men bare ikke lige på denne måske en af årets bedste dage… Jeg sprang derfor straks til, da tilbudet om en tur i Østersøen med Ran tikkede ind.

Hvem der nu kommer sidst og skal skrive beretning kan være svær at afgøre, når gruppen mødes mange forskellige steder. Kim Reporter var gået hen og blevet træt af sine egne vendinger, så opgaven at skrive en fristil landede hos Flemse og jeg ?

Der var tale om en formiddagstur med mødetid kl. 9.45 i Smygehamn, da Kasper lige skulle af med uniformen og skraldet inden afgang. Så efter pick-up og ompakning af bilen i Kastrup, var Kasper, Flemse og jeg på vej over broen, hvor der var fuldstændig havblik. Det lovede godt… Smygehamn er faktisk ret let at finde – man kan jo bare køre efter lugten, og så længe den sviende fornemmelse i øjnene bliver værre, så er man på rette spor! Det undrer mig altid, at der er ænder og andet fjerkræ, som har valgt at hold til i den stinkende havn… men på den anden side er der jo også flere mennesker, som hænger ud der! Efter ca. ½ times venten i stanken trillede båden med Henrik J. og Kim endelig frem af træerne. De kunne berette om en totaloprydning i båden og bilen af to virkelig flinke mennesker i tolden… Måske godt opfordret af Henriks humor med: ”Jeg har ikke mere sprut ombord end til et normalt dansk privatforbrug”.

Dansk smuglerbåd gennemsøges….

Puha en stank i Smygehamn

Båden blev hurtigt pakket, og derudad det gik med en vældig fart (ca. 27 knob), alt i mens man rent faktisk også kunne tale sammen! Målet var Undine, hvor der vist lå en masse fine ting og kun ventede på at blive samlet op. Det var også havblik, da vi kom ud på det åben vand, så turen gik hurtig.

Fremme på positionen udspillede sig det sædvanlige spil: søge på positionen, gøre lod klar, smide lod, og hvem skal så binde på?? Alle bliver pludselig meget stille og er optaget af alt muligt andet! Henrik og Kasper skulle dykke sidst, og Flemse skulle grave, så Kim og jeg vandt opgaven. I mens fiskede Henrik masser af små spisetorsk, så det var bare spørgsmålet om, hvor mange vi gad rense.

Der var absolut ingen bølger og ingen strøm i overfladen, så vi hoppede i og søgte nedad i det stille vand. Dejligt stille og fredeligt – indtil ca. 10 m over vraget, hvor strømmen pludselig blev temmelig stærk. Undine ligger jo på bagbordsside, og loddet var trillet ned på dækssiden. Strømmen var så stærk, at det ikke lykkedes os at svømme vraget op med tovet i hånden trods et ihærdigt forsøg, så Kim gik ned og fik det fisket fri af garnet, det havde sat sig i og derpå op og fik det gjort fast. Det kostede noget luft og en gedigen hovedpine resten af dagen. Vi var nu bundet på lige bag den bagerste kanon i agten, så der var noget af en svømmetur ud til stævnen, hvor de kæmpe store torsk holder gilde. En af de største blev vist vækket midt i en drabelig drøm, for den kom med vældig fart lige mod Kim og ville æde ham. Den vidste jo ikke, hvem den lagde sig ud med men opdagede det og tog flugten, inden nogen af dem måtte lade livet! Svømmeturen tilbage mod strømmen var også hård og så op til deco i det fortsatte kolde vand. Nu skulle det blive godt med nogle timer i fred og ro ude midt på havet – men først skulle kampen med Henriks stige lige overstås…..Det er jo noget af en udfordring!

Mens vi havde været i, havde vi fået gæster af en flok bådflygtninge, som sejler rundt på havene og terroriserer uskyldige dykkere med deres kompressor, som larmede og spolerede overfladetidens stilhed. Vi kunne dog koncentrere os om at guffe den meget lille pose slik, som Kasper kunne have spist helt alene på meget kort tid.

Så var det tid til at tage på ekspedition med sonaren til en endnu ukendt position, for der er jo altid en snert af klokkefeber ombord i Ran. Positionen blev afsøgt og historierne bryggede næsten sig selv, men det er nok uvist, om der nogensinde vil være besøg af dykkere på denne position. Her var dog meget stille i modsætning til rummet over Undine.

Støjterrorister

3 timer var gået på overfladen og det var tid til næste dyk. Samme rækkefølge, så vi hoppede i igen. Strømmen var aftaget lidt, og vi tog denne gang en tur ud rundt om agten og skruen. Dernæst lidt fremad for at konstatere, at langt de fleste torsk havde fået nok af det store rykind havde fortrukket til hullerne. Da alle igen var samlet i båden var det tid til at beundre de fine kopper mm., som var hoppet op i nettet hos nogle af deltageren. Nogen bliver mere lykkelig af nye sko, og nogen bliver det af gamle kopper ? Sådan er mennesker så forskellige.

Turen ind gå hurtigt på det helt flade vand, og afrigningen i havnen ligeså. Hvorfor er det altid i den bil, som ikke er med, at poserne til at have de døde fisk i, ligger i??? Det er en tanke, der tit er opstået på en sådan tur. Det sene mødetidspunkt gjorde, at der ikke var tid til en smut ind om McDonald på vejen hjem, da vi havde få minutter at løbe på, før de lukkede portene i Kastrup havn. Så vi sagde allerede farvel og mange tak for endnu en super dejlig tur i Smygehamn, og forlod Henrik og Kim.


Mange tak for en dejlig dag
Marianne