d. 3. maj 2007
Solnedgangsdyk på Libra
Efter et par dage med vindstille og solrigt vejr over Danmark,
og flere dagture, hvor arbejdet havde forhindret vores deltagelse, så blev det
for meget! Vi måtte gøre noget for ikke at gå til af misundelse. Karin ville
heldigvis gerne på aftendyk i Kattegat, og Sten og jeg ville naturligvis gerne
med, så vi mødtes hos Karin kl. 17, og kørte sammen at køre til havnen i Lynæs.
Da vi nåede Lynæs så bølgerne værre ud end forventet, og flagene blafrede
lystigt. Vi valgte lige at tjekke havet fra Hundested Havn inden vi læssede
båden. Kattegat så heldigvis mere venligt ud, ikke helt fladt, men absolut mulig
at sejle på. Og lidt positiv førstehåndsinformation fra dem, der lige var lige
var kommet i land, afgjorde sagen.
Vi fik pakket Karins båd og stævnede ud for at dykke på Libra. Et hurtigt og
nemt dyk, hvor der altid er sikkerhed for et righoldigt dyreliv. Sigten plejer
også altid at være ok. Bølgerne i fjorden var noget på retur da vi kom af sted,
så vi fik en behagelig og hurtig tur ud til Libra.
Jeg gjorde klar til at hoppe i og binde på, og bortset fra en feederslange, der
blæste på eget initiativ, så gik det hurtigt med at komme i vandet. Ingen strøm
i overfladen, og sigten var meget fin i hele vandsøjlen, bortset fra et
springlag, hvor der var lidt flimmer, selvfølgelig på niveau med vraget. Der var
også lidt strøm på vraget, men det var jo med til at holde vandet klart, trods
vores bundkravleri.
Toppen af vraget var fint bevokset, og på bunden var masser af fine søhøner, der
stod rundt omkring på bunden med deres røde filtrerende organer, der ligner små
træer. Og masser af søfjer. Under pladerne og inde under vraget stod mange torsk
i forskellige størrelser. Og som ekstra kolorit var der en sortvels og en
havkat. Desuden en del berggylter, som var gået til ro i sprækker rundt omkring.
Der var også mange glyser, havkarusser, buskhoved og sej. Er der overhovedet
flere arter i danske farvande? Og så på en god halv time! Og der jo også lige
alle skaldyrene, bl.a. masser af store taskekrabber og eremitkrebs. Og hummer,
dag ikke masser, men store. Lastrummet plejer at være fyldt med gult og uklart
vand, men ikke denne gang, der var lige så god sigt, som på resten af vraget. Og
sej(erne?) svømmede lystigt rundt derinde.
Således helt opstemt af de mange oplevelser var det tid at gå op, så næste hold
ku’ komme i. Da jeg havde fået udstyret af og de andre i vandet, var der helt
stille i solnedgangen, eneste lyd var boblerne der lød i overfladen. Efter ca.
tre kvarter var vi genforenet. Karin og Sten havde også set stort set alt!
Herefter var det bare af med det tungeste udstyr, og så hastede vi ellers mod
indsejlingen til Isefjorden, mens der stadig var lys nok til at se bøjerne.
En helt igennem skøn dykkertur, der kun havde en, men alvorlig, skønhedsfejl!
Øllerne lå tilbage i bilen i Lynæs……
Kim R