Søndag d. 29-4-2007
Ud af vinterens gemmer til Fredriksholm og Anders-Martin
Dejligt vejr en ret så tidlig søndag morgen. Nåede næsten helt til Farum førend kæresten ringede og fortalte at ens inderdragt stadigvæk lå derhjemme. Det skulle senere vise sig at jeg næsten lige såvel kunne have ladet den være derhjemme. Nuvel, jeg vendte om, og kom som resultat tilsidst, og skulle skrive beretningen.
Ud af vinterskjulet til den i hvert fald nært forstående danske sommmer var både Kirsten, Bent, Henrik Manley, Kim R, Søren B., Lotte, Anders H.og jeg selv. Så vi kunne alle lige være i havgassen, og vi satte kurs mod Hundested.
![]() |
|
Kirsten måtte konstatere at neopren krymper når det ikke bliver brugt |
Under vejs blev verdens-, job- og diverse andre situationer lige ordnet, for det tager jo en rum tid at køre derop.
![]() |
|
Alle mand ombord - klar til afgang - tuuut |
Dejligt vejr men det bliver koldt på vejen, når fartvinden får fat i fingre og øre. Efter ca. 10sømil kunne vi se at der var folk på Fredriksholm allerede.
![]() |
|
Dette billede er taget inden vi skulle lukke folks tørdragter... hvilket var underholdende |
Køge dykkerklub, lå over vraget med deres gummi-rib, så da de fik besøg af 8 storlarmende havbasser i en skramlende alu-rib begyndte de godt nok at mule noget om stilheden vist var forsvundet. Nuvel I med Kim og Lotte for at binde på. Jeg skulle selv dykke med Kirsten, og efter lidt rod med Kirstens regulator der i protest af at været blevet ud af vinterhiet sivede som en punkteret gris, blev temperaturen for lokkende, og vandet for tiltrækkende. Jeg rullede i vandet...
Fuck, fuck, fuck, - det gjorde jeg bare ikke - fuck, fuck, fuck, fuck - STIGEN - STIGEN.... Af mystiske årsager holdt min dragt ikke tæt selvom jeg havde lukket lynlåsen HELT da vi gik ud af hundested havn. Køge dykkerklub måtte i stedet for stilhed høre på skramlen og højlydte ikke særlige morsomme kommentarer samt en masse bandeord. Herefter kunne alle så dykke mens jeg vred min inderdragt, som jeg vist ligeså godt kunne havet ladet blive hjemme.
Det var et royalt cluster-fuck: Søren kunne ikke finde rør'erne til sine tørhandsker. Men hans nydragt havde alligevel gjort ham så våd at han ikke længere stolede på de der SiTech, så det blev vådhandsker i stedet. Bent sivede, sprang o-ringe på kryds og tværs, havde 18bar tilbage og lige pludseligt 368bar. Søren kom op hvor jeg sad og drak bådens eneste elefantøl - og han var næsten (som sædvanligt) ligeså våd som jeg - han mente vi skulle sejle direkte videre til Jylland eller England, hvor en eller anden havde fået lov til at æde hans fine nye Otter-våddragt. Personligt mente jeg bare at vi skulle drikke os stive - men vi havde ikke ret mange øl med :-(
|
|
|
God sigt, og masser at se på |
Alle havde dog et godt dyk, og kom op kunne berette om fantastisk sigt. Anders kom op lidt før Manley, og sidstnævnte bandt os af. Vi var sikkert ikke stille da vi satte kurs mod Anders Martin.
|
|
Efter kort tids sejlads, og unødvendige humoristiske kommentarer, fik vi loddet Anders Martin. Mens vi gjorde dykkerne klar i cirka samme rækkefølge som sidst, kom Rita fra Hundested Dykkerklub 'Hajen', og de nåede at smide deres lod inden Kim gik i for at binde os på.
Vi havde arbejdet (dvs. Manley), med Sørens udluftningsventil, som viste sig at være løst monteret. Og Søren var vandt til det der med at være gennemblødt, så han pev ikke da han skulle i igen. Jeg krøb i mit våde grej og lukkede lynlåsene. Da kun Manley og Anders var tilbage i båden og ville egentligt kun have et kort dyk. Neden for enden af torvet hang Søren, og gjorde mærkelige fagter mens han pegede på sine fine tisse-lynlås.
Jeg anede ikke hvad hen mente, men regnede med at dragten sikkert var utæt - måske ville han have mig til at åbne dragten dernede? Nå han gik op, og jeg fortsatte. Forklaringen var, at han med en hånd havde dykket/hevet sig ned uden bly, og ville vise at han følte sig noget let! Men vacum-pakket som han var på 20m i ca. 10min, så holdt dragten vist tæt. Efter ca. 50min i den dejlige sigt, dog noget kold, måtte jeg forlade den flot begroede skibsside som var oplyst af solen. Nok den bedste sigt jeg har oplevet bortset fra Undine.
Op i båden til diskussion om hvem der havde haft dykkerrus på de 20m hvor flok lå og svømmede rundt.
Tak til alle for en dejlig tur,
Nicolai H.
Foto af: Manley og Kim R.