28/4-2007

Eisfish og Mirs
Dyk-Anden SMS’ede vedr. en lille tur til Kronprinzen, og det var jo svært at sige nej til. Mødetid for nogen kl. 07:45 i Farum, og for alle kl. 9:00 i Gilleleje. Manley og jeg var de eneste der skulle med fra Farum, så vi fik hurtigt lidt gas på flaskerne og kom af sted, så vi var i Gilleleje i god tid før kl. 9. Anden holdt allerede med båd (og Silas). Båden kom hurtigt i vandet, og så skulle vi lige vente på Jonas, som havde valgt en forkert rute (meget betryggende, at han ellers kører ambulance).

Vi kom af sted, men vind og bølger var lidt uldne, så vi valgte lige at se, hvordan det gik. Efter flere ”ud af vandet” oplevelser blev vi enige om at finde et par vrag, der lå knapt så langt ude. Vi valgte Eisfish, fordi det lignede et vrag, og det ville de andre, og Mirs, fordi der var fisk og det ville vi, altså Manley og jeg. Efter en kort sejltur skulle vi slå Eisfish på ekkoloddet, hvilket gav Anden lidt hovedbrud, for der var ikke den mindste uregelmæssighed på havbunden, og altså noget sværere end forventet med vraget størrelse og højde i mente. Ny chauffør og Manley fik dog efter et kvarters søgen et udslag, som lå lidt fra den position, der lå i navigatoren, som var Manleys gamle position. Det er selvfølgelig også en måde at beskytte vragene på, og samtidigt forhindre de unge mennesker i at blive alt for kæphøje. Vi fik smidt et lod, Anden skulle binde på, Manley fulgte efter, og jeg dykkede lidt før Jonas og Silas.

Sigten var fin på Eisfish – 6-8 meter, hvor den var god, og endnu bedre i overfladen. Der var mange fisk på Eisfish, og der var lidt færre, da vi tog derfra. De fleste af torskene var lige under spisestørrelse, og et par af dem sad fast i noget af det net, der var på vraget. Jeg var den barmhjertige samaritan over for en enkelt, som jeg håber at se, når den bliver rigtig voksen. Ellers ligner vraget sig selv, bortset fra, at der hænger endnu mere trawl fast i vraget og ud på bunden. Jeg overvejede at skære flyderne af et opretstående trawl, men undlod for ikke at spolere sigten. Men der skal vist snart ryddes op dernede, for der hænger efterhånden meget. Under stævnen lå et par store rødtunger, og jeg fik også en enkelt i nettet, selv om den nu ikke blev der. Sigten var efterhånden lidt påvirket af vores aktivitet, men det var alligevel nemt at orientere sig. Efter en god halv time var det meste set, både udvendigt og indvendigt, og det var tid til lidt hyggedeko.

Alle mand i båden og så ellers af sted mod Mirs vrag. Vi skulle jo ikke slappe for meget af, bare fordi det er lørdag. Solen var nu næsten forsvundet bag et vekslende skydække, men temperaturen var stadig ok. Da vi nåede frem var Mirs vrag nemmere at slå på ekkoloddet, men det hjælper jo også med den rigtige position. Der gik ikke længe, før første mAnd var i vandet, og vi nåede lige at fortælle et par skrækhistorier til Silas og Jonas om sigten på Mirs, og hvordan det kan være næsten umuligt at orienterer sig dernede, så de var forberedt til evt. at lave en fri opstigning. Da jeg hoppede i efter Anden og Manley, havde jeg fornøjelsen af at kunne se dem svømme rundt på vraget fra 15-16 meter, altså 10 meters sigt. På vraget var der vel 5-6 meters sigt. Super fedt! Jeg har aldrig haft så god sigt derude før! Og der var masser af liv, havkatte, langer, torsk, hvillinger, glyser, rødtunger, taskekrabber i alle huler, rør, revner og sprækker. Og så alt det hvirvelløse selvfølgelig. For dem som hellere vil pynte Amagerhylden, var der også lidt. Der blev fundet spor efter tyskerne, en underkop med ”Rigshønen”, en uniformsknap og et medtaget jernkors.

Ind til Gilleleje med behersket fart mens vi nød en stille øl i medsø, dvs Anden ku’ ikke li’ øl, så han fik lidt postevand, men han er jo også sportsmand!

Kim R.