Søndag d. 15/4

Mirs og Eisfish – eller omvendt

Efter nogle dage med super godt vejr var det vores tur til at komme i havet. I Farum var Søren B, Manley og Thomas allerede dukket op, da vi i Lotte’s sølvgrå dyt gled ind foran garagen. Undertegnedes egen røde dyt havde allerede dagen forinden nægtet al udkørsel, som sådan nogle ældre damer til tider kan finde på, så glæden var stor, da Lotte sikkert kunne meddele, at dytten var vristet ud af Peter.
Nå, men tilbage til Farum hvor planen blev lagt til Mirs vrag og Eisfish - eller omvendt for vi sejlede nu mod Eisfish først. Da vi nåede til Gilleleje have Karin, som var dukket op, Søren B og Manley allerede søsat Havgassen. Vi andres undskyldning for at være en smule senere på den var kørslen i de mange rundkørsler samt indkøb af vand og kager.
Afsted mod Eisfish med vinden i ryggen og med den go gamle OHØJ kaptajn ved styrpinden. Dræget blev smidt og Thomas rullede efter lidt fumlen og famlen efter glemte sager og genopfriskning af dykkertabellen i vandet for at binde på, -Lotte og jeg fulgte efter. På vej ned var sigten først rigtig dårlig, derefter ganske fin og så lettere dårlig igen indtil vraget dukkede op, hvor sigten var ok men ikke imponerende. Der var bundet på i bagbord side cirka lige før noget af vraget ikke var der! Så vi startede med en tur ud mod stævnen, hvor vi så rejer, svampe, søanemone og lidt andet små godt. Jeg synes nu, at der er noget helt specielt ved stævnen på et skib, og da vi rundede den fine stævn blev vi mødt af masser af fine sønelliker. Vi tog turen henover skibet tilbage til bagbord side, da vi var blevet mødt af en ganske pæn strøm styrbords. Tjek lige den fine brug af marine fagtermer –ikke dårligt for en gammel søulk som jeg, der med en fortid som erhverspraktikant hos farvandsvæsnet, var ude at klatre bøjer i de danske farvande (fik endda et ’bøje-bestignings-bevis’).
Tilbage på bagbord side fandt vi nu en ganske lille nøgensnegl inden vi med hakkende tænder måtte overgive os for kulden og trække op mod solens varme. På vejen op ad torvet blev vi mødt af Manley og Karin, og oppe fandt vi Søren B som havde haft et betragteligt kortere dyk end os, da fingrene endnu engang, trods tørhandske, var blevet en anelse våde og kolde.

En let og elegant ombordstigning

Så daffede vi af sted mod næste vrag: Mirs - endnu et vrag jeg ikke har besøgt før. Vi guffede lidt hindbærsnitter, nød solen og summen af humlebien, der var fulgt efter os fra Eisfish. Thomas var igen den første der sprang i, og før Lotte og jeg var færdig udrustet, havde Søren B nået bunden. Ham hilste vi så på et par gange eller mere, da vi på grund af den ringe sigt (måske især efter vi havde været der) foretog frem-og-tilbage-dykning-i-forskellige-retninger. Søren, som havde valgt at blive omkring bundtorvet pga. eventuel handske utætheder og måske lidt for stramme manchetter i den nye fine dragt, var imidlertid ikke umiddelbart imponeret over vores gentagne besøg! Men undervejs på vores tur frem-og-tilbage-dykning-i-forskellige-retninger så vi store og lidt mindre store torsk, en pænt stor blå hummer og masser af rødkonk, der nærmest havde brydekampe for at komme til at lægge æg. Mirs er helt sikkert et fantastisk sted, som jeg glæder mig til at se igen.
Oppe i båden blev der pralet med dagens fund; Søren B viste fint patronhylstre frem, jeg selv kunne prale af mit andet vragfund - en gaffel, som dog helt klart ikke fik den opmærksomhed den havde fortjent, for Manley havde valgt at rydde vraget for den største torsk, som dog var så dum at den ikke fattede at den skulle være død!

Et eksemplar af et individ i den stærkt indskrænkende bestand.

En næsten lige så truet art

Turen ind med undertegnede som kaptajn og assisterende fartpilot Søren B gik trods modstridende meninger ganske stille og roligt trods de skræmmende bølger, der truede med at vise tænder.
Takker for en super god dag –det må vi gøre snart igen!

- Lis