d. 6. april 2007

Robert

Efter en sen eftermiddag, aften, nat og tidlig morgen med konstant bippende telefon fra en meget dykkesyg Flemming, blev der aftalt en tur i gummibåd (klubbens) til Robert. Og det på trods af vejrudsigten, der sagde 8-11 m/s og stigende op ad dagen. Vi prøvede alle vejrtjenester, og valgte den, der var mest gunstig. For ikke at gøre turen værre end højst nødvendigt, aftalte vi et, for Havbasser, ukristeligt afgangstidspunkt, nemlig kl. 07:00 fra Farum. Da jeg kom til Farum kl. 06:45, havde Flemming allerede gjort båden klar, spændt for og ventede utålmodigt. Vejret så bedre ud end lovet og frygtet.

Tidlig morgen

På havnen forstod vi slet ikke meteorologerne, for vejret var faktisk glimrende. Da vi kom af sted, erfarede vi, at bølgerne faktisk var større udenfor havneindløbet end indenfor. Det gik østover med en vis forsigtighed, det var ingenlunde ubehageligt, men trods helligdagen, var det ikke tale om søndagssejlads. Vi nåede frem efter ca. en halv time, og efter lidt knas med kablet til ekkoloddet, fandt vi vraget og fik smidt et lod. På bøjerne kunne vi se, at der var lidt strøm i overfladen, og båden drev med ca. 2-2,5 knob. Men vinden havde noget af skylden. Vi var dog tvunget til at smide loddet en gang til, Flemming mente ikke bundtovet var over 100 m langt, og det var vel afstanden til bøjerne, da vi tjekkede vraget på ekkoloddet, så der var lidt træk på.

Der er vel knap plads til grejet...

De to dyk var der ikke noget i vejen med, sigten var ca. 3 meter, temperaturen 6 °C i hele vandsøjlen, strøm ned til 20 meter og der var lys nok på vraget til at orientere sig uden lygte. Vraget fremstod meget smukt, alle sønelliker var helt åbne. Under hækken var der helt hvidt af sønelliker, og der blev meget lyst, når man rettede lygten mod dem. Af spisefisk var der et par stegetorsk, men de var for svære at få fat i. Rødtungerne viste sig ikke, men de har jo nok været dernede et sted. Troldkrabben i røret ku’ jeg ikke se, vandet i røret var meget uklart, så om den var hjemme må stå hen i det uvisse. Andet dyk gik ud i stævnen, og der var sigten lidt dårligere, men stadigvæk god efter Robert standard. Nettene derude var helt fyldt med nøgensnegle, og deres æg sad overalt. Der var også mange pyntekrabber, som sad godt kamufleret på de lodne net. Bundtiden gik hurtigt, og det blev tid til at binde af, og så lige ta’ en tur ud over bunden med loddet, når nu sigten var til det, men der var kun mudder.

Blæsten var i mellemtiden taget lidt til, præcis som prognoserne havde forudsagt. Vi fik os lige en tår kaffe og en øl inden sejlturen, for det var nok optimistisk at tro, vi kunne gøre det undervejs. Det var nu ikke så slemt.

I havnen kom båd og grej på traileren i en ruf, og så gik det ellers tilbage til Farum.

Kim R., næstsidst og alligevel skribent!