4/2-2007

Min sidste tur…
Det var en mørk og stormfuld januar eftermiddag. Regnen piskede ned og vinden hvinede ind gennem sprækkerne. Sprækker, revne og huller, ja dem har jeg fået mange af især sidste vinter hvor det var så koldt og al vejsaltet sved og brændte og ætsede i min fine komønstrede frakke. Livet i en kokasse har været meget varieret og hvor har jeg kørt mange ture til både de varme og de noget køligere lande de sidste 5 år – mange gange tungt lastet med Havbasser med grej, med og uden frossen løgsuppe, pyntekroge og andre dimser. Og selvom de har drillet mig for min frakke har de nu passet godt på mig, nogen har strammet mine remme da jeg begyndte at hvine og nogen har sørget for fin frisk forrude. 20 år er jeg blevet, med slidt motor og utæt både i ventiler og alle mulige andre steder, så 0-160 km/t på 20 min kan jeg ikke mere. Jeg har længe været en gammel dame, og tager nu min sidste tur til skrot, så dette er min sidste hilsen med en stor tak for de mange dejlige og underholdende ture.

Kokassen


Kokassen som ung i det sydlige


Den nye overfrakke bliver beundret


Praktisk omklædning


Tørre stativ og lænestol


Enden på den sidste tur, den vil blive savnet....