1/2-2007

Robert og Ceylon
Endelig en dag uden hård vind – en vejrudsigt, vi havde holdt øje med i dagevis! Tvivlen havde dog naget i aftes, hvor der var vind af kulingstyrke sent på aftenen. Heldigvis kom vejrudsigten til at passe nogenlunde, bortset fra, at det faktisk var bedre end lovet.

Mødetid kl. 9:00 på Rungsted Havn, hvor vi for en gang skyld havde mulighed for at nyde en solopgang. Båden kom i vandet og vi var hurtigt af sted. Vejret var så godt, at vi ikke fik en dråbe vand ind på turen til Robert, og turen var tilmed var årets hurtigste.

Der var en del strøm, men man kunne vel ikke forvente andet efter den lange periode med hård vind. Der er efterhånden rigtigt mange markeringer af positioner på Robert på Henrik’s GPS, hele vraget er stort set optegnet, så vi kunne vælge hvor på vraget, vi vil lægge loddet. Bøjerne røg i og loddet sad fast i et eller andet, den forreste bøje blev hevet godt ned. Manley røg i vandet efter et par kontrol- oversejlinger. Han svømmede åbenbart ikke nok, for loddet blev hevet af på vejen ned. Han kom op efter kort tid med, og fortalte, at sigten var dårligere end ringe ned til 20 meter, og derfra og til bunden var sigten og lyset helt væk. Efter en kort diskussion gentog vi succesen pga. manglende alternativer. Denne gang holdt loddet. Henrik J var 2. hold og hoppede ned til Manley. Bjørn og Anders fulgte hurtigt efter.

Det var de korte dyks dag! 1. og 2. holdene, dvs. 2 gange Henrik, kom hurtig op, og var meget negative over forholdene. Imens spejdede vi lidt efter Bjørn og Anders, for sigten var som sagt ringe, og der var kraftig strøm på tværs af vraget. De kom dog op det rigtige sted og kunne hygge sig lidt med ”badelejderen”, mens Sten og jeg hoppede i vandet for, ved selvsyn, at vurdere forholdene. Og så selvfølgelig en detalje med at binde af.

Vi var advaret og det var ingen overdrivelse at sige, at det var de mest elendige forhold jeg nogensinde har haft på Robert. Jeg kunne dårligt aflæse instrumenter i det uklare vand, men jeg vidste hele tiden hvor Sten var, for Sten holdt fast i bundtovet under hele dykket. Der var, som altid, masser af liv - anemoner, rejer, eremitkrebs og småfisk, men sigten var så dårlig, at man skulle være nærsynet eller have læsebriller på for at se noget ordentligt. Efter et lille kvarter var det nok med at flagre i strømmen og gætte sig vej tilbage, så vi gik op. Vandet var ca. 4 °C i hele vandsøjlen, så ikke engang det varme bundvand kunne man glæde sig over. Det bedste ved dette dyk, var den hjertestyrkning der blev serveret i båden bagefter!

Dette dyk kunne ikke retfærdiggøre en hel eller halv fridag, så vi valgte at bruge sjatten på Ceylon, i håbet om bedre forhold. Turen var kort og vi var hurtigt efter ved vraget. Henrik J. ville binde på. Manley ville lige måle vraget op på GPS’en, så han gjorde hvad han kunne for at vælte folk med små hurtige accelerationer med båden. Anders ville gøre Henrik med selskab, og hoppede i inden der var bundet på. Men – når der er strøm i overfladen, så er det en rigtig, rigtig dårlig ide, at hoppe i på den forkerte side af bøjerne! Anders fik lov til at lide lidt og svømmede det bedste han havde lært. Han må være dårligt uddannet, for han kendte vist ikke tegnet ”Jeg vil hentes og gi’r øl”. Måske er vi tvunget til at videreuddanne dem, som dykker med os!

Vi fik dog medlidenhed med ham efter nogle minutter - måske ikke medlidenhed, men vi gad ikke binde på, før han var hentet, og vi ville jo også selv i vandet. Så han fik en løkke og vi trak ham hen til bøjerne. Så fik han også lejlighed til at teste om halsmanchetten holdt tæt! Han brokkede sig ikke, men vi spurgte heller ikke, så mon ikke den holdt!

Bjørn havde for lidt luft og sprang dykket over. Vi andre hoppede i. Linen til vraget var lang og strømmen stærk, så der skulle bruges lidt fingerkræfter til at holde fat om Henriks tynde bundtov, når man skulle trække sig ned. Sigten var lidt bedre, men allerede på 15 meters dybde blev der mørkt. Strømmen gik på langs ad vraget og sigten var et par meter. OK betingelser sammenlignet med før! Livet på Ceylon er noget mere artsfattigt end Robert pga. den lavere dybde, men der var myriader af trådnøgensnegle, så mange, at Sten selv kunne finde dem. Der var også mange eremitkrebs og konksnegle, som er begyndt at lægge æg. En enkelt buskhoved fandt vi også, og så de allesteds nærværende rejer. Efter 20 minutter var Ceylon set.

Vejret var pragtfuldt, vinden var faldet yderligere, og selv om dykningen havde været, i bedste fald, middelmådig, kun reddet af de mange nøgensnegle, så nød vi alle den dejlige dag på vandet!

Kim R.