27/12-2006

Otto S/S - Igen!
Der var afgang fra Farum kl. 10:00. At jeg blev mødt af Havgassen på vejen kl. 20 minutter i, undrede mig efterhånden ikke, for folk er ikke gode til at overholde aftaler. Faktisk var jeg den eneste, der holdt tiden, og da jeg insisterede på at fylde luft på flasken inden afgang, kom vi først af sted kl. 10:00 – præcis!

Efter blæsevejr fra efterårsferien og frem til nu er vi efterhånden blevet så hærdede, at alt under kuling er ok vejr, selv kuling er brugbart i mangel af bedre. Længe sejlture i den slags vejr er dog ikke behagelige, og derfor valgte vi at dykke fra Helsingør på vores husvrag.

Der var ikke kuling, vinden var dog frisk, så det peb og klaprede godt i mastetoppene på havnen. Bølgerne var der også, selvfølgelig! Men strømmen var der vist nok ikke - eksistensen af strømmen blev senere emne for diskussion, hvor Manley, som den eneste, mente der stort set ikke var strøm! Han ændrer jo heller ikke bare mening, bare fordi alle andre mener noget andet!

Sejlturen var som forventet, vi blev gynget og vasket grundigt, men turen ud til Otto var hurtigt overstået! Og vraget blev også hurtigt fundet, lod og bøjer droppet og Karin og undertegnede smidt i for at binde på. Den ikke eksisterende strøm var lige ved, at få mig til at misse bundtovet, men jeg fik lige en albue omkring det. Jeg kom først ned og heldigvis var vandet klart (5 m) og lyst, for min lygte lå stadigvæk til opladning derhjemme. Heldigvis havde Karin en lygte, der duede, så jeg var med på en kikker. Der var ikke meget nyt på vraget, men der var det, der skulle være af dyreliv. Vi fik også reddet en taskekrabbe, der havde viklet sig ind i fiskeliner. Sigten på bunden var dog ikke god, men der var da en meters sigt. Op efter en halv times tid og presset fra strømmen kombineret med bølgeslaget var anstrengende. Karin valgte en utraditionel løsning og kurede overskrævs hele vejen op ad tovet.

Manley, PIV og Mickey, en havbasse – prospect, kom i vandet og samtidigt kom Juhl og Thomas op igen. Julen er traditionernes tid og vi fik vores traditionelle efter-dyk øl, mens vi ventede på sidsteholdet. PIV og Mickey kom op, og for Mickey’s vedkommende blev det et anstrengende møde med vores stige i overfladestrømmen.

Manley kom op lidt senere med nogle fine nytårstorsk. Vi kommenterede ikke strømmen ret meget, og Manley kvitterede med at hive trylledrikken ud af vadsækken. Herefter gik det mod havnen, hvor bådens eneste rigtigt uddannede sømand viste evner som pilot, vi fik et par flyveture, der ville noget!

Under omklædningen kunne jeg med glæde konstatere at jeg for 3. dyk i træk var tør. Mickey kunne derimod konstatere, at han stadig mangler sit første dyk i tørdragt. Den må en tur forbi forhandleren – min dybeste deltagelse!

Kim R. – eneste præcise!