30/11-2006

Trykkerdammen d. 30/11 2006
Endnu engang måtte Trykkerdammen og vi udsættes for hinanden. Efter en vindblæst uge, hvor vinden havde været hård fra sydøst nogle dage, var den endelig gået om i sydvest. Der var stadig en frisk vind, men nu var det fralandsvind ved Padi-vraget. Prognosen for weekenden var om muligt endnu dårligere end sædvanligt. Hvis vi ville i vandet i denne uge, såh…..

Efter de sædvanlige logistiske problemer mødtes vi på p-pladsen. Herefter gik det som vanligt, Manley hoppede i som den første. Han blev tæt fulgt af Sten, og så skulle Karin og jeg dykke sidst. Oppe på land kunne vi følge dykkerne under stort set hele deres dyk, lygterne kunne tydeligt ses, og vandet så meget klart ud. Vi kunne se Sten bevægede sig ind mod trappen, og da Karin skulle prøve sin nye dragt, så hun var klar i god tid før Sten kom op. Det er jo altid rart at få noget nyt, specielt når den gamle var dragt var utæt!

Vandet var stadigvæk ca. 10 °C - heldigvis, for min lynlås var ikke blevet mere tæt siden sidst, jeg blev våd. Der sydgående strøm på det lave indtil ca. 10 meters dybde, og vandet var klart – mellem 5 og 15 meters sigt, så det gav et godt overblik over stedet. Ålegræsset så temmelig medtaget ud flere steder, og der var ikke ligeså mange små torsk og rejer, som vi plejer at se. Der var dog stadigvæk masser af små flade i forskellige størrelser og arter. Ude på lidt dybere vand var strømmen svag og nordgående. Der var en del torskefisk, alm. torsk, sej og hvilling og desuden en del panserulke, og mange store flade. Sådan et ”Ta’ selv bord” er jo altid rart, og så var det jo bare at gå’ til den! Men ak, et teknisk uheld, under fangsten af årets største skrubbe (for mig) knækkede wiren til fiskesømmet. Den store skrubbe kom med hjem, men wiren resten af fangsten gled af wiren! Heldigvis havde jeg et fangstnet i lommen, og så slap jeg også for at skulle rense så mange fisk. Derefter gik det ellers retur med strømmen, og så var det bare at stå af ved det rigtige stoppested.

Oppe på land skulle vi lige tjekke status af Karins nye dragt, og hendes brede smil afslørede, at hun var knastør – faktisk var 3 personer i tri-laminatdragter tørre, mens jeg, i neopren, var alt andet end tør. Ikke en uvant følelse, men alt andet end rar!

Hjem til Farum, hvor der var aftensmad til nogen og uv-rugby til andre….

Kim R.