17/11-2006

Robert S/S
Efter lang tids blæsevejr var der en mulighed for at sejle på Øresund – en chance det var svært at sige nej til, men da vindhullet lå i dagtimerne på en hverdag skulle der først trylles lidt på jobbet. En hurtig tur ind omkring arbejdet, og derefter af sted til Rungsted med alt hvad remmer og tøj ku’ holde til.

Kl. 9:00, og med risiko for post fra færdselspolitiet, stod jeg på havnen, hvor Manley og Nicolai allerede ventede. Men der var ingen båd!

Vi ventede dog ikke længe. Kort efter kom Henrik, skarpt forfulgt Allan J. og Christian. Vinden var svag, og det regnede kun engang imellem, så vi forventede en behagelig tur over Sundet, selvom jeg var den eneste, der ikke krøb i tørdragten inden afgang.

Og vi fik en behagelig tur! ”Ran” sejlede roligt og stabilt ud af havnen, og det var ret komfortabelt hen over Øresund. Kun når Henrik skulle lege, var det nødvendigt at holde fast.

Vi var hurtigt fremme ved Robert og fik smidt loddet i agterenden af vraget. Manley røg hurtigt efter for at binde fast. Hans førsteprioritet var at kontrollere om den nye Cochran-computer var lige så liberal, som den gamle. Allan, Christian og Henrik fulgte efter og havde andre prioriteter, det var vist noget med mudder, der skulle flyttes. Nicolai og undertegnede udgjorde sidsteholdet.

Manley og Allan kom samtidigt op. Manley var glad for hans nye computer, den var den mest liberale, så den gamle skulle ”dø”, men først når han så resultatet efter andet dyk, for der var måske noget med gentagne dykninger. Allan J. havde fundet en rødtunge, og da han aldrig har brudt sig om at komme tomhændet op, så var dens dage talte. Herefter kom Nicolai og jeg i vandet, vinkede pænt til gutterne på tovet og fortsatte ned. Endelig et vragdyk, og denne skønne fornemmelse kommer Trykkerdammen aldrig til at gi’, ål eller ej!

Vi havde på forhånd aftalt at svømme ud til ankeret i stævnen, og det viste sig at være en god ide. Sigten blev betragteligt bedre for hver meter vi svømmede væk fra bundtovet, vi havde 2-3 meters sigt i stævnen. Der var godt med liv på Robert - rødtunger og torsk, buskhoveder og havkarusser, blot for at nævne de mest almindelige, og så var der også en pænt stor berggylte ude på mudderbunden. Det hvirvelløse liv var meget overvældende efter ca. en måneds dykning ved Trykkerdammen, man kunne næsten blive helt varm om hjertet, hvis ikke lige det var for den utætte lynlås og deraf kommende kølige fornemmelse! På vej tilbage til bundtovet besøgte vi troldkrabben i røret. Den var heldigvis hjemme. Den har ikke været der de sidste gange jeg tjekkede, så jeg frygtede lidt for dens skæbne.

Op til lidt deko lige under strømmen. Deko var næsten blevet et fremmedord, men det var alligevel lidt kedeligt og en ting, jeg ikke havde savnet.

Overfladetiden forløb i regnvejr, hvor vi talte lidt om, at vi godt kunne være sejlet i Allan’s båd med opvarmet styrehus. Tiden gik dog hurtigt, der var mange historier, som ikke var blevet dårligere siden sidste gang vi hørte dem.

Anden runde forløb i samme rækkefølge som før. Da vi kom i vandet ville vi ned til skruen og så lidt frem i styrbords side. Sigten ved agten var nærmest ikke eksisterende, men heldigvis blev sigtbarheden bedre, når man svømmede ud over siden og ned. Skrue og ror var pænt bevoksede, og vi kunne ikke lade være med at blive imponeret over synet! Der var også smukt stribede rejer, men ikke nok til en rejemad. Vi svømmede frem forbi masten, fandt nogle smukke trådnøgensnegle og et par pænt store kammuslinger nede i lasten. Forbelastningen og den ret korte overfladetid gav bonus på tovet, men vi skulle lige binde af først. Vi løftede loddet hen over vraget og så blev vi ellers hevet op til 14 m, som så blev vores deep-stop.

Op til lidt mere regnvejr og en hurtig hjemtur til Rungsted, pakning af båd og udstyr, og så tilbage til hængepartierne på arbejde……..

Kim R.