Denne onsdag eftermiddag var ”Klokkelærlingen”, ”Gummi-Henrik”, ”Henriette”, ”Lille Jensen”, ”Havets Detektiv”, ”Klokkemesteren”, ”Pivedyret”, ”Store Jensen” og undertegnede mødt op i Rungsted for at få et sidste dyk med ”Ran”, inden Henrik Jensen skulle holde ferie i Rødehavet. Efter en hurtig søsætning, hvor det nymonterede el-spil blev afprøvet med succes, blev båden fyldt med vores grej og vi kom af sted. Vores plan var et par dyk på Robert.


Havbasse stil?	Tjaee, det er det vel

Vinden var fra nordlig retning og noget hårdere end prognoserne havde forudsagt, men det gik forholdsvis smertefrit hen over Øresund. Robert blev fundet og loddet kastet., men vi kunne se, at loddet drev lystigt mod syd. Vi prøvede flere gange, lagde mere line ud, prøvede forskellige steder, men strømmen var ca. 3 knob, og Henrik’s lille lod ku’ ikke holde line og bøjer på vraget.

Hvem er ovenstående: ”Klokkelærlingen”, ”Gummi-Henrik”, ”Henriette”, ”Lille Jensen”, ”Havets Detektiv”, ”Klokkemesteren”, ”Pivedyret”, ”Store Jensen”

Vi diskuterede alternativer og efter nogen palaver, blev vi enige om at forsøge på Ane Kirstine. Vi sejlede så ca. 5 nm nordpå mod søen, og det gik faktisk forrygende, med 25-30 knob og der kom næsten ingen vand ind.

Allan J. bandt på, dernæst skulle jeg i og til sidst Henrik. Vraget, som stort set er en bunke mursten med en håndfuld planker indimellem, var sparsomt overgroet med sønelliker og andre hvirvelløse organismer. Der var kutlinger og havkarusser, men ellers var der ikke meget liv på vraget. Jeg tror ikke, der var nogen af os, der dykkede længere end en halv times tid. Et evt. andet dyk skulle i hvert fald være et andet sted. Vi valgte at drikke en øl og springe andetdykket over.


Rans indehaver	Det er nok den kolde luft...	Er det mon et vragfund?

Mens vi drak vores velfortjente øl, kunne vi se et hangarskib i horisonten mod syd. Vi skulle jo også mod syd, så vi sejlede i retning mod hangarskibet, hvor vi kunne se en helikopter lette fra dækket. Vi var mindst en sømil fra hangarskibet, da et eskortefartøj fra den kongelige danske marine pludselig betragtede os som tidens største trussel mod verdensfreden, og ændrede kurs og tordnede med fuld damp lige imod os. De var måske lige store nok til at lege kylling med, men vi følte os jo i vores gode ret til at sejle til Rungsted, hvor bilerne stod, så vi trodsede overmagten og fortsatte. Det var jo dem, der havde ændret kurs 90 °.

Da de var lige foran os drejede Henrik udenom, og vi havde fri bane til hangarskibet (en gammel rusten pram i øvrigt), og en enorm hækbølge fra vores nye ”venner”. Vi morede os med at se, hvor hurtigt de kunne få vendt skuden rundt for at forfølge os. Vi var på dette tidspunkt målløse over deres adfærd. Henrik havde ikke gasset op på noget tidspunkt, men vi snakkede om at gi’ gas og tage en runde om hangarskibet, blot for at drille. Vi kunne jo flygte ind til Hven og søge politisk asyl bagefter. Imens kom marinen dampende alt hvad remmer og tøj ku’ holde og med uforståelig højtalerrøst blev det bekendtgjort, at vi skulle dreje til styrbord og holde sikkerhedsafstand (der var mindst 500 meter til hangarskibet). Det var vist vores sikkerhed, de snakkede om, for det var ikke fiskestænger de viftede med oppe på dækket! Vi følte os ikke velkomne, og var glade for at vi ikke dykkede på Hvenprammen, for vi var nok blevet skudt, hvis vi havde haft dykkere i vandet. Hangarskibet havde nok også givet en rystetur på vraget, så selv færgerne ved Kronborg må gi op.

En flådes stolthed

Således noget oprørte og indignerede over den, efter vores mening, uansvarlige og uretfærdige behandling, sejlede vi mod Rungsted, mens vi talte op at klage til en eller anden, men vi orkede ikke alligevel. Vi frygtede også lidt for verdensfreden, da de skulle passere mellem Helsingør og Helsingborg, hvor der var rigtig mange andre fartøjer. Hvis de gjorde sig lidt umage, kunne de nå at vædre en halv snes joller plus et par kuttere med lystfiskere og en færge eller to inden de nåede ud i Kattegat.. Gad vide om det er marinen, der har tabt den kasse med løst krudt, der er ved Padi-vraget, mens de passede på os(?) ….


Uforstyrret	Luft var der vist nok af

Der var næsten læ inde under land, så ”Ran” fik lov til at arbejde lidt. Da vi nåede havnen var vinden fuldstændig løjet af og vi kunne nyde solens sidste stråler, mens båden blev skyllet med ferskvand og pakket ind i en stor tung presenning.

Kim R


AJ binder på	i Sol og ingen bølger