Søndag d. 15/10-2006

Undine

Det var fantastisk efterårsvejr hele weekenden ( fredag til onsdag ! )og der var arrangeret ture i alle retninger. Desværre var kalenderen ikke så fantastisk men der kunne heldigvis blive til dykning om søndagen. Det er jo blevet efterår så hvis man skal på langfart så er det tidelig afsted. Vi kørte fra Farum ved 7 tiden og samlede Mark op i Kastrup og fortsatte til Smygehamn som er tilbage som den vante Stinkehavn. Kort tid efter vi var ankommet dukkede Henrik op med det nye gummidyr. ”This is a boat” som Crocodille Dundie ville have sagt.

Lige uden for havnen var der rådslagning. Det lå jo i kortene at det var Undine vi skulle til men luksusproblemet var, at nogen er ved at være trætte af de mange dyk her. Hvilket pradox, når det er de færeste der nogensinde oplever dette fantastiske vrag. Vi målte afstanden til Wacht ud på plotteren: 36 SM og det var kun fordi vi kun var 98 % sikre på positionen at vi valgte Undine med en option på 2 dykket på Frits Hugo Stines. Afsted gik det og selv med 30 knob var det en utrolig behageligt sejlads trods lidt bølger, ja nærmest som en blød sofa med 250 hk på.

Undine, fra www.vrag.dk

Loddet blev hurtigt smidt og da der var interesse for stævnen blev der sigtet mod midten af det 105 m lange vrag. Jeg fik æren at binde på sammen med Sten. Dræget var landet lidt bag kobberhuset på 46 meter dybde hvor det desværre sad fast nede mellen nogle plader så jeg måtte ned og tage fat i selve dræget for at få det løst. Sten hjalp med at få dræg og kæde svømmet op på kanten hvor vi spottede en kanon som var velegnet til at binde på. Det trak lige tænder ud vejrtrækningsmæssigt og jeg måtte lige bruge 1 minut for at få normaliseret åndedrættet.

Vi svømmede ned i vraget igen og frem mod stævnen. Sigten var noget svingende, på toppen af styrbord side ned til ca 40 m var der stjerneklart med 10-15 meters sigt mens der derunder ned til bunden på 48 m var et ujævnt termoklinlag hvor der måske kunne være ned til 5 meters sigt. Hvis man stak hovedet ind i vraget var der dog den stjerneklare sigt. Jeg måtte lige ned og kigge på kobberhuset, et gnistsikkert rum hvor man kunne lade granater. Vi svømmede frem over broområdet og kunne svagt skimte broen og en masse skrammel der stod ude på bunden. Jeg kiggede ned mellem nogle plader og så en ganske stor torsk og da jeg kiggede efter kunne jeg se at neden under den, var yderligere en torsk som var dobbelt så bred ”over skuldrene”; hvilket monster. Tiden går jo ganske stærkt på disse dybder og før vi nåede helt ud i den smukke snabelstævn var det til til at vende om. Der var i dagens anledning noget strøm som stod direkte ind på styrbord side så der var noget læ på vraget, men man kunne dog føle en ganske let strøm gående fra stævn til agter.

Oppe i gummidyret var vejret blevet yderligere bedre. Sten følte sig dog noget søsyg og måtte have en ” lille morfar ”før han var frisk igen. For at få vasket N belastningen ud hvis man skulle have noget ud af 2. dykket var der mindst 3 timers overflade tid.

Arkivfoto

2. dykket gik ned på agterenden og det virkede som om at sigten var blevet noget bedre. Inde i vraget var der stadig stjerneklart og det indbød til at følge de lange gange og huller ind, men klogelig holdt vi os i skindet, hvis vi ikke ville bruge resten af vores ungdom på tovet.

De 20 SM hjem gik igen behageligt i det nye gummidyr og det var ved at være solnedgangstid mens vi pakkede sammen. I bilen hjem gottede vi os over at sådan en fantastisk dag på Østersøen kostede stort set det samme som 2 dyk på Otto med dykkertaxien, og så var det med transport fra Farum.

Allan Hansen