14/10-2006

Ostmark S/S med nyt gummi
Endelig en dag med tid og godt vejr. Jensen vil på langfart med sit nye vidunder og det kan man jo ikke sige nej til. Det var aftalt at mødes i Gilleleje kl. 0900, turen derop gik igennem tåge og dis men vel fremme stod solen klart over det blanke vand. Båden kom ikke helt hurtigt nok i vandet i følge lille Jensen der vist have fået et par espressoer før han kom. En lille båd lå i vejen for hans monster og konen der holdte den kendte ikke noget til både og ville vente på sin mand før hun ville flytte den. Vi fik beroliget lille Jensen og ventede de 3 minutter på at få ryddet banen. Vel i vandet blev båden hurtigt fyldt med flasker og tønder og på trods af vi kun var 5 mand fordelt over 8,5 meter var der ikke meget plads tilovers.

Det er en rigtigt god båd, man mærker ikke man sejler og den larmer ikke så man kan føre en normal samtale på turen. De 30 sømil blev klaret på lidt over en time og på en eller anden måde fik de mig til frivilligt at binde på. Vraget blev hurtigt fundet og dræget kastet alt linen løb ud så der var en stor chance for at det ikke lå oven på vraget men da Ostmark er så stor skulle det være at finde selvom det ligger et par meter væk. Hurtigt i udstyret og efter lidt problemer med at få banket liv i computeren gik det derned af. Ingen strøm og klart vand ned til 30 meter så blev vandet uklart og på bunden (ja det lå på ren mudderbund) var der under en meters sigt. Så må man bare vælge en retning og så hoppe afsted med loddet. Efter ca. en meter kunne jeg se jeg var på rette spor, der lå en fin 88 mm granat og lidt efter et dusin af dem sammen med lidt miner. De fik en tur med loddet og vraget dukkede op, dræget løftet på øverste dæk og bundet på i styrbordsside ca. 5 meter foran nedgangen til agterdækket.

Sigten var ikke god højest 3-4 meter på vraget, turen gik ud til broen og tilbage igen ned agterdækket og lidt under det. Vandet var dog for uklart til de store eftersøgninger under dæk. Vragets højeste punkt stak lige op i det klare vand og derfra kunne man se forskellige vragdele stikke op af skyerne og lidt oppe stod en stor stime sej. Et dejligt dyk igen. Overflade tiden gik med at diskutere hvor der helt præcist var bundet på, store Jensen mente nu nok der var bundet på noget længere fremme end resten og så gik tiden med det. Andet dykket kom i gang efter ca. 2 timer i overfladen og vandet var måske en smule mere klart men ellers stort set det samme som første dyk. Jeg brugte lidt mere tid ved broen.

Lidt løsfund fra arkivet

Vi havde snakket lidt om at bruge resten af luften på et dyk på vejen ind på Mirs vrag men lille Jensen ville gerne over og besøge Fasanvraget i stedet for. Det var store Jensen ikke meget for da han godt kunne se at han først ville komme i vandet til sidst. Efter lidt forgæves prisning af de mange hummere på Mirs vrag uden held stak vi mod Fasan vraget. Lille Jensen ville først i vandet og han blev noget stresset da jeg mente at det måtte være mig der skulle først afsted. Han nåede at gemme sin maske så han måtte have sin reserve frem og beskylde mig for at have gemt den. I vandet kom vi ca. samtidigt men jeg kunne ikke nænne at ikke at lade ham komme først. Fasan vraget er et fint vrag som lige som Mirs vrag er meget spredt og kun kedel, motor og spil stikker meget op. Der var mængder af torsk overalt og 10-15 havkatte liggende fri på bunden. Dejligt dyk.

Turen hjem mod havnen hvor vi bare gled med 28 knob igennem vandet med flot solnedgang og marsvin hoppede omkring bunden var bare perfekt. Som altid i Kattegat bare dejligt.

Henrik Manley