d. 3/10-2006

Trykkerdammen – igen!

Efterårsrutinetirsdageftermiddag og PADI-vraget hænger efterhånden uløseligt sammen. Årstiden og den tidlige skumring er ved at gøre PADI-vraget til det mest dykkede vrag i min ”logbog”. Lidt skræmmende, men praktiske alternativer er vanskelige at finde.

Denne tirsdag viste oktober fra den karakteristiske side, blæst og regn – og nok af det! Men vi skulle jo i vandet, så vi mødtes ved svømmehallen i så god tid, at vi kunne få lidt tid til at tvivle på fornuften i vores forehavende. Men vi trodsede elementernes rasen, pakkede os i 2 biler og kørte mod Helsingør.
 

Efterår	Vito-hygge

I Helsingør var der tilmed andre, der havde fået samme tåbelige ide, men de var heldigvis ved at klæde om efter dykket, så der kun var trængsel over vandet. Trængslen var specielt stor under bagklappen på Manley’s bil, for det pissede ned! Holdene blev til 2 x 3, ikke 3 x 2, og jeg havde ikke spor travlt med at klæde om. Manley, Lennart og Sten ville ud og se efter ål, vi andre ville så ta’ turen, når Sten kom op for at tisse.

Manley i elementernes rasen	Fotografen går ikke engang udenfor?!

Efter ca. en ½ time holdt det op med at regne, og Sten kom op. Vi andre kunne så komme i vandet. Allan H. var i dagens anledning iført et ålejern, og man tænkte lidt på kong Neptun, da han krydsede vejen. Måske en ide til fastelavn? Johnnie og jeg fulgte efter.

En af fisketosserne	Parat til blodbad

Vi var blot kommet nogle få meter ud over tangen inden de første ål blev set, og ålejernet fik debut. Ålen blev dog ikke siddende, da stenene gjorde jernet vanskeligt at bruge (og de slimede sataner var ikke samarbejdsvillige). I ålegræsset var der desværre ikke nogen ål, vi så i hvert fald ingen. Der var mange (alt for) små torsk, der lå og sov over det hele. Vi svømmede herefter ud til vraget, og her kunne man så lige tænke på, at man spildte en dejlig 32 % nitrox her, i stedet for på et dejligt vrag blot få sømil væk - men vi skulle jo ha’ brugt luften inden lørdagens flaskeeftersyn! Vi fortsatte lidt videre nordpå, og der var flade overalt. De fleste var under målet! Vi fortsatte ind mod sandet og svømmede retur. Den svage strøm var med os begge veje. Sigten var varierende fra 2-5 meter, og vandet var 16 °C og få grader koldere under springlaget. Vi fandt heldigvis flade i bedre størrelse oppe på sandet, men de var sky og ventede ikke på sømmet. Nogle stykker blev det dog til, men fangster á la sidste år har vi ikke opnået endnu. Til gengæld begynder nogle af de spændende arter at vise sig, vi så rød knurhane, Manley så fløjfisk (før øl), så vi håber at boomet fra sidste år bare er lidt forsinket pga. den gode sommer og det varme vand.

Endelig tørvjer

Op igen efter en lille time, pakke sammen i en stor mudderpøl, en hurtig øl og hjem – heldigvis alt sammen i tørvejr!

Kim R., der husker, at udstyret ikke dykker af sig selv!