Søndag d. 1/10-6

S/S Otto

Efteråret er over os – solskin fra en klar blå himmel, og blæst og rusk…eller..? Nej nej, ikke helt, men til gengæld tåget først på dagen, senere sol og ikke ret meget vind først på dagen, mere lidt senere = fint dykkervejr!

Vi skulle en tur til Otto, og hvor er det længe siden jeg har været på visit på Otto, men det er egentlig ikke fordi turene aldrig går dertil……

Der var noget strøm i overfladen, vel omkring 1½ knob, og det viste sig at overfladestrømmen denne søndag gik helt ned til bunden, og kun lidt svækket. Far havde lovet god sigt, og det holdt han! Førsteholdet, Flemming og Sten, havde bundet på i stævnen. Andet holdet, Allan H (ikke J) fulgte efter sammen med tredje holdet Manley og Johnnie – eller var rækkefølgen omvendt? – pyt, i hvert fald fik Johnnie en masse gode råd med på vejen om hvordan man kommer fra Havgassen i vand når strømmen ikke er til borgmestersvømning. Han må have hørt godt efter og sorteret det vigtig til, for det gik imponerende fint. Makker og jeg havde valgt sidste holdet og fik på første dyk en tur hele vejen omkring vraget, første halvdel af turen var på læsiden/bagbord nede ved bunden, hvor et par nøgensnegle havde forvildet sig ud. Under vraget lå fladfiskene i lag på lag oven på og under hinanden, og de rystede i finnerne af frygt for om der kom harpunerende gæster på besøg, men vi lovede at lade være med at sladre om hvor de lå.

Turen fortsatte ud mod skruen, men den ruteplan syntes strømmen var en rigtig dårlig idé, og vi måtte op på toppen af vraget i stedet og gemme os lidt i læ på dækket for at komme helt ud agter. Ohøj! for en flyvetur vi fik tilbage til stævnen! Det var bare om at få de hurtige briller på i en fart, ellers var der 'kun' rust og sønelliker at nå at se i den gode sigt. På tovet skal der stadig en del undvigemanøvre til for at undgå kollision med de store brandmænd….

Oppe igen kæmpede solen med skyerne for at skinne på os, det lykkedes heldigvis for solen ind imellem, til trøst over den kedelige madpakke. Andet dykket blev skudt i gang, og på afbindingsholdet blev det til detalje kiggeri – og mellem rust og sønelliker gemte der sig rejer, nok til en hel mad, og masser af buskhoved. Et øjeblik troede vi at den globale opvarmning var kommet til Øresund – ikke fordi vandet var varmere end det plejer, men der var flyttet en lille muræne ind på Otto i Øresund! Ved nærmere eftersyn, dvs. da den nysgerrige fisk luskede sig længere ud af busken, viste den sig at være…tradaaa – en buskhoved, der bare havde lagt busken ned for ikke at få frisuren ødelagt i sit gemmested. Dér blev vi narret! Vi fik bundet af med hiv og træk og fløj mod nord. Oppe igen gik det af sted tilbage til Helsingør; pakke, pakke, pakke og til Farum, hvor sjatterne blev tømt af flaskerne, så de er klar til flaskeeftersyn på lørdag.

Tak for det gode selskab og en dejlig dag!

Lotte – sidst, igen…og jeg syntes ellers at jeg var i god tid