Lørdag d. 30/9-2006

Emil Retzlaf + Otto

Jeg kom tidligt, men ikke tidligt nok - suk. Og da jeg kom stod micro-kompressoren, larmende og lugtende i fuldstændigt vindstille så der skulle være gode chancer for noget CO. Det stationære anlæg var i stykker, og softstarteren på rejsekompressoren virkede ikke. Til sidst bypassede vi dog softstarteren og fik fyldt de sidste flasker.

CO påfyldning

Vi var kun fire ved klubben, Kim R., Manley, PPP og Nicolai H., mens Anders Erbs, Silas (?) og Mark stødte til ved Helsingør. Da dykkertaxaen satte kurs mod Otto, satte vi kurs mod Emil.

Lidt sent, men vel mødt

Hvem kommer først - taxaen eller os

OK lodskud, og i med folk. Tilløberne havde ikke lige den store Emil-erfaring, og ville gerne over på Otto. Det var derfor op til Kim og jeg at beslutte om i skulle blive på Emil på andet-dykket. Mens vi var dernede så vi lige Manley aflive to store torsk, og svømmede ellers rundt  på den forvredne bunke jern der er Emil. Sigten varierede en del, og efter ca. 28 minutter bandt vi af, og tog turen op til fiskefabrikken. I fabrikken blev der renset utallige store torsk, drukket elefantøl og Fishermans Friend og fiset i Tørdragterne.

Total i orden overfaldeinterval

Dykkertaxaen var gået i havn til frokost, så vi bandt på deres bøje, og fordrev tiden så de fleste havde ca. en time oppe. I med folk, og efter lidt tid kom taxaen tilbage. Hans dykkere skulle ikke være i det våde så længe, så Kim og jeg skulle endnu engang binde af. Mens jeg lå på ca. 10m og ventede på Kim, skred påbindningen markant flere gange, så meget så jeg første gang troede at torvet var knækket - og det ville jo ikke være den første gang på Otto. I stedet ventede der en mærkeligste påbindnings 'knob' agter bagbords side. Vi lyste lidt på det, og trak på skulderne. Efter svømmede vi ned til skruen og så en flot sej, i den ellers ret dårlige sigt.

På magisk vis, var knob'et løst op da vi bandt af. Dykket var ret kort, da kim dykkede på sin 15L-rest fra Emil. Den var vist også lidt i det røde felt da vi kom op efter 30 min.

I fabrikken over os, havde Manley på bestilling hjemtaget tre torsk af varierende størrelse. Den lille torsk var jeg så heldig at få, og den er blevet konsumeret til aften. Fileteret og tilberedt orientalsk i ovnen med kokosmælk, chili, hvidløg, lime, ingefær og koriander. Dertil spises ris - mums.

Tak for dykkene og fisken

  Nicolai