Osdag d. 27/9-2006

Tur til S.S. Robert

Vi var fem som mødte op: 4 Havbasser (Flemming, Nicolai, Hans og Peter) og en ”Wannebee” (Menno). Wannabee’en – som skriver denne beretning – blev overtalt til at blive et rigtigt medlem da vi kom tilbage til Rungsted.

DMI’s prognoser viste sig ikke at holde (red: til kattegat) så vi var nødt til at finde på noget andet. S.S. Robert var jo et godt alternativ. Forholdende var gode (vi kunne godt har brugt lidt mere sol) så vejen ud og tilbage gik bare som det skal.

Da vi ankom til cirka der hvor Robert skulle hvile under os, meldte Flemming sig til at binde på. Hans og undertegnede tog vores udstyr på fordi det vil ikke tage Flemming mere end 5 til 10 minuter. Men … så kom han op igen. Nåede bunden på en 33 – 35 meter men intet vrag. Da Hans og mig var ”all set” var det vores tur efter vi sejlede lidt rundt for forsøg nr. 2. Efter lidt bøvl med en tørdragtfeederslange kom Hans og mig ned (Hans var lidt hurtigere ved Robert da jeg havde et mindre udligningsproblem som heldigvis forsvandt). Da jeg ikke har den store ”binde på” erfaring (det skal jeg nok sørge for jeg får) lod jeg Hans om denne opgave. Han fik så lavet – ifølge de andre som har beundret hans mesterværk – den mest relaxste påbinding man har set. Der var 5 til 6 meter sigt på Robert og det er, hvis jeg skal tro de andre, noget af en oplevelse. De andre så en del undervandsliv mens de var nede (noget jeg ikke kan prale af – ja, en enkelt torsk); både på første og andet dyk. Vi havde sol mens vi fik så meget som muligt overfladetid (det blev lidt koldt til sidst). Det var dejligt! Det er surt at spise sin sandwich hvis den fuldstændig gennemblødt af regnvand. Hans og mig besøgte både stævnen og agter ved andet dyk. Måske pressede jeg ham til at få dette helhedsindtryk? Det er jo lidt ½-langt fra den ene til anden side hvis der også skal være tid til at beundre lidt undervandsliv. Flemming var igen alene da vi gik op til overfladen. Nicolai og Peter var klar til at gå ned da vi kom op. Efter nogle minuter kom Flemming op. Efter han havde smidt udstyret opdage han at der lå en lille stakkels guldbajer helt alene i en indkøbskurv . Den var han lige nødt til at tage sig af. Denne handling blev på en mysteriøs måde fanget op af Peter som lå på deko (Havbasse Telepati) . Han kom straks op for at sikre sig en! ?

For at lave en lang historie kort: det var en dejlig tur og Robert viste sig fra sin bedste side! Det skal bare gentages!

Ok … gentages uden den lille incident hvor min Kowalski klaskede ned på Havgassen’s bund! Jeg kan få pæren til at lyse op hvis jeg trykker og drejer på de dimser som siddet ovenpå ”battery-pack’en”. Jeg er dog lidt usikker om o-ringen ved glasset (det er lidt trykket ind på siden) sidder som det skal. Hvis der nogen som tror de kan hjælpe mig med at checke så hører jeg det gerne!

Cheers! Menno