d. 10/9-2006

Robert

Der var lover en fin sommerdag her i september og det måtte udnyttes. AllanJ tog ”longsleeperne” med på Øresund til frokost-tid ( dvs dem der ikke meldte afbud ), mens vi andre tog den faste tid kl. 9. Jeg mødte 8.15 for at få blandet lidt gas som jeg ikke havde nået. Stor blev min forbavselse da jeg faktisk blev sidste mødte. Vi blev hurtigt enige om Robert, selvom Manley lokkede med Disken hvor der skulle være mange fisk.

Da vi kom til Rungsted så stod der 1000-vis af trailere så vi frygtede en kæmpekø ved slæbestedet men det var til at komme til. Som sædvanlig gik det smurt med at få båden sat i vandet og fået gjort klart d.v.s. De Fantastiske 3 vimsede rundt på slæbestedet med deres pynte-sager og det tog så lang tid at vi faktisk slukkede motoren igen for ikke at få brugt for meget benzin. Men langt om længe så gik det afsted. Forklaringen på den mange trailere var at der var fiske-konkurrence på Øresund så der måtte sejles slalom til Robert.

Dræget blev smidt på bagenden på 29,9 m men en kontrol viste at det drev . Derefter blev det smidt længere inde mod midtskibs. Påbinderne bandt på, efterfulgt af ” They who must be obayed” ( ja,ja… lige om lidt…. det skal jeg nok.. ). Påbindingsholdet kunne berette om en 2-3 m sigt og at loddet var smidt uden for vraget. På grund af den dårlige sigt i nedslagsområdet havde de måtte stige op fra bunden før de spottede vraget hvor de så måtte trække dræg og kæde op for at binde på. De havde bundet på lige hvor masten var knækket. Efter at 2 og 2 var lagt sammen så blev facit at dræget var landet midt i lastrummet og at det i den dårlige sigt var hevet op på den indfaldne skibsside i bagbord side, hvor det lå glimrende og nemt kunne findes igen.

Efter vi kom på bunden svømmede vi langs masten på tværs af Robert til styrbord side og frem. Sigten var ellers glimrende op til 4-5 m. Vi mødte en fin rødtunge som burde have fået sømmet, men dykket var lige begyndt. Foran påsejlingshullet ved nettene gik vi på bunden og fulgte Robert frem af stille og roligt frem til stævnen hvor vi lige skulle se til søhønerne.

Rundt om stævnen og agterud op fra strømhullet hvor der var adskellige nøgensnegle arter der kunne beundres på tovværket. Vi steg op på barken og kiggede ned om der skulle være noget interessant. Fortsatte tilbage langs siden forbi bro-området hvor jeg var 2 cm fra at få en stor torsk i hovedet som manley havde skræmt ud fra den anden side. Tilbage ved tovet kunne jeg konstatere at der var rigelig tid og luft til en fortsat tur rundt om agterstævnen. sigten var da ikke imponerende ved skruen ( der havde når været nogle før os ) så vi steg op på dækket igen på styrbord side og fulgte agterenden rundt igen tilbage til tovet. EAN er en god ting og jeg havde ikke nogen deko endnu og da jeg ville have et dyk til på samme flaskesæt så gik jeg op. Jeg fortrød det egentligt på vejen op, dels var det ikke koldt og det ville nok have give et længere og bedre dyk bare at dykke igennem og så tage lidt deko.

Vi sad i overfladetiden og virkelig savnede Kirsten, det var den fladeste madpakke i mands minde jeg havde med ! Fiskekonkurrencen på Øresund foregik om ørerne på os. På trods at det store dykkerflag vi havde sat så drev lystfiskerbådene lystigt hen over Robert ofte i en afstand til os på 20-30 m slæbende deres pirke efter sig. Det var nogle imponerende HUG de fik når de krogede Robert og flere mistede pirke og liner. Vi havde opgivet at gøre opmærksom på dykkerflaget, mængden af både der enten ikke kender reglerne eller var ligeglade var for stor.

2. dykker for mit vedkommende foregik til agterstavnen hvor lykken skulle forsøges med lidt graveri. Først ned mellem nogle bjælker til mudderet og sikre sig at der var fri bane op og så armene ned i mudderet for at se om der var noget interessant. Jeg prøvede flere steder uden held og da sigten i hele agterstævnen var reduceret så tilbage til området ved masten for at bruge den sidste tid på lidt biologi-kig.
 

Tilbage på overfladen var det bare at pakke sammen i det fantastiske sommervejr, før det i slalom gik til Rungsted

Allan Hansen