d. 8/8-2006

Tirsdagsdyk på Næsehornet

Vejret var som vanligt godt med høj sol. Jeg var netop færdig med dagens operationer på RH kl. 17 og mødte Havbasserne i Helsingør. Jeg var således på forhånd dømt pennefører på dagens tur.

Vi var syv Basser der havde mod og overskud til at overvinde kvæleralgerne. Samme dag døde en mand der havde fisket i Øresund af havkolera og et barn blev indlagt med samme sygdom efter badning. Havgassen pløjede sig gennem Hulk diarreen og med vanlig Havbasse præcision blev Otto hurtigt torpederet med dræget.

Vi delte os i tre hold Kirsten og jeg skulle til en afveksling dykke sammen.

Kirsten ville være kaptajn da førsteholdet skulle i vandet. Hun nærmede sig fint og med megen forsigtighed bøjen, men efter fjerde æresrunde rundt om bøjen blev det for varmt og for meget for det utålmodige mandskab og en atmosfære af mytteri kunne spores.
Med skarpretterstemmen fortalte Kirsten at her var der ikke plads til brok det var anden gang hun overhovedet sad bag et båd-rat. Første gang var ved prøven for bådførerbevis. Så det var bare at holde kæft og nyde de mange runder.

 

Der var ingen strøm men vandet var grønt af havkolerabakterierne (Vibrio Vulnificus) store som kvæleralger da Henrik Jensen og Thomas forsvandt ned i denne ærtesuppe for at binde på. De blev efterfulgt af Jakob, Nicolaj og Mads. Kirsten og jeg ventede spændt om der var nogen der overlevede inden vi hoppede i. Det var der. Jeg havde desværre ikke medbragt antibiotika i tilfælde af at noget blev angrebet af koleraen. Lidt øjensalve havde jeg dog til et evt. lettere tilfælde. Ingen blev dog syge. Jeg fik dog lidt mavekneb, men det skyldtes nok for mange af Kirstens gode madder.

Kirsten begravede sig dybt i en stor brandmand da hun sprang fra båden/faldt overbord? De lange brandtråde havde jeg rigeligt glæde af da Kirsten ledede dykket og jeg lå i hendes hækbølge. Det grønne pløre lå kun i overfladen og vraget præsenterede sig på vanlig vis og med klar sigt. Der var god strøm. Så ved dette dyk glemte jeg helt min sædvanlige rædsel for at dø af luftmangel eller kulde, og kunne med god samvittighed koncentrere mig om angsten at blive taget af strømmen. Jeg blev dog hængende ved Otto dels ved at klamre mig til diverse maritime dele der strittede ud fra vraget, men også ved flittig brug af mine nye gummifinner. Da dykket var overstået bandt jeg af og kunne stige op i den trygge grønne grød.

Alle var enige om at det havde været et godt dyk

Det var en dejlig aften på Øresund, som blev nydt med dejlige Havbasser og saftige madder. Tak for en dejlig tur.

De Havbasser, de leve længe!

Ken