2/7-2006

Robert

Søndagens vejr var fint, så der skulle naturligvis dykkes. Der var angivelig strøm omkring Helsingør området, så Robert blev valgt som destination. Et par biler blev pakket ved svømmehallen, og derefter dirigeret til Rungsted havn.

Havgassen blev sat i vandet, og først gik turen til Hven, hvor Pia og ?????? ville lave lidt hyggedyk fra stranden. Grej madpakker, og dykkere blev læsset af på bådebroen, og derefter gik turen mod Robert. Sejlturen mod Hven og vrag var bemærkelsesværdig tør.

Mens vi søgte efter vraget var der en der spottede et par solbriller der drev rundt. Det blev ejermanden glad for. Dræget blev kastet, og kort efter kastede Henrik sig i. Dræget lå 10 meter fra vraget, men det gav ingen problemer da tovet gik hen over vraget. Der blev bundet på i pullerterne i bagbordsside agter. Herefter hoppede Marianne, ?????, ??????, Anders, og Anders skiftevis i vandet.

Der var fladt vand, stort set ingen strøm, omkring 5 meters sigt, ca. 6 °C, og masser af liv på vraget. Overfladetemperaturen var omkring de 17 °C. Alle fik et par gode dyk denne fine sommerdag, og små problemer som computere med flade batterier kunne ikke slå nogen ud. Da vi var færdige på Robert blev stranddykkerne hentet, og kursen gik tilbage til Rungsted. Det var en bemærkelsesværdig våd tur tilbage mod havnen. Ingen ved hvorfor.

Billeder blev der ikke taget denne dag, hvilket nok er godt det samme. Der blev badet i adamskostume. Det var slemt.

Havbasserne, en klub hvor det betaler sig at møde i ekstra god tid!

/Anders