25/6-2006

Gudesigt på Ostmark

Denne weekend havde flere af de sejeste Havbasser trodset DMI’s trussel om regn og blæst og var draget til Hven for at få has på de evindelige sjatter, som normalt bare står og fylder op i skabet. Derfor var også Havgassen draget af sted. Andre ville hellere dykke på Padivraget (!), lave køkken (!) eller drikke sig fra sans og samling dagen før (!) – meget mærkelig dykkerklub! Gode dyr var derfor rådne, da både regn og blæst udeblev, men heldigvis var Anders og Tornadoen friske på at lege.

”Sikken en masse ting de mænd har med...”

Målet var Østersøen, som dog også en blæsebold havde udset sig. Kursen blev derfor sat mod det mere stille Kattegat. Flemming og jeg mødtes med de to PI’ere, Anders og Silas, i Gilleleje, og der skulle lidt overtalelse af Anders, som jagtede ”100-forskellige-vrag”-rekorden, til, før aftalen lød på Ostmark. For Flemming og Silas ville dette blive første besøg der, så presset var hårdt – og Anders gav sig, hvis vi ville love at gøre holdt ved to andre vrag på vejen ind…

Anden på coke???

Pakket og klar – lige efter en lille ekstra tur tilbage til bilen efter et par glemte blybælter, skød vi en vældig fart og var fremme ved Ostmark på en lille time. Der var lidt bølger og dønninger på vejen derop, men vi havde dem med os, og de altid troværdige meteorologer havde lovet, at det ville blive bedre i løbet af dagen. Ikke et vejr for Havgassen at sejle så langt i, men Tornado var ligeglad. Måske netop af den årsag havde vi vraget for os selv, og vi valgte at smide loddet i agterenden, som jo står intakt.

Flemming og jeg hoppede i for at binde på, og sikke et syn der mødte os…. Allerede fra 20 m’s dybde kunne vi se kanonen på agterdækket, hvor den står så rankt. Loddet lå lige ned langs bagbord side lige ud for kanonen. Desværre havde det sat sig fast i et garn på bunden, og Flemming måtte ned og pille det ud derfra. Det er super godt med procenter, men ikke altid rigtig godt at skulle på bunden med dem! Nå, hvorfor ikke bare binde på den store pullert, som stod præcis ved siden af? Dernæst gik det rundt på det meste af vraget, som viste sig fra sin aller bedste side med op til 12-15 m sigt nogle steder. Der var masser af liv på vraget - mest domineret af de kæmpe store torsk, som svømmer frit omkring. Enkelte var vel på op imod 12 kg. Flere ture ind igennem, op og ned af trapper osv. blev det også til. Efter en halv time på vraget, var det blevet tid til at vende tilbage til de andre i båden. På Cochran fik jeg ingen deco, mens Flemming på Alladin fik 5 min. Det var dog intet imod de to andre, som dykkede på luft – og måtte tage lige så meget tid på tovet som på vraget!! Hurra for nitrox ?, som nu også snarrest indføres i PI-regi!

”Kan det nu også passe???”

De to timer på overfladen gik i solen med indtagelse af madpakke og de obligatoriske historier. Alt i mens vinden lagde sig, så det nu var næsten havblik. Andet dykket var om muligt endnu bedre, men sigten var dog lidt dårligere i styrbord side. Stævnen af vraget er bombet i stykker af en engelsk flyver, og der er virkelig meget liv under alle pladerne. Nøgensnegleæg prydede en meget stor del af vraget, men vi så dog ikke nogen af ophavsmændene eller –kvinderne til disse rosetter. De har jo helt sikkert været der, men sigten var så god, at det var de store ting, vi så på. To formidable dyk! Men hvor jeg dog føler med Sten – dykning er ikke ligeså sjovt, når man kan mærke vandet pible ind i dragten under hele dykket…

 

Udkigspost

Nu var det så blevet tid til at runde det skarpe vrag-hjørne! Med to dobbeltsæt (2 x 12L og 12 x 10L) samt en deco flaske er luften ikke noget problem i forhold til at snuppe 3. og 4. dyk på vejen ind. Først skulle Anders lige se lidt på Odin, hvor der angiveligt også var gudesigt og desuden fritsvømmende havkatte. Det sidste dyk, hvor Anders, Flemming og jeg ville tømme flasker, skulle foregå på Stenfragteren. Silas havde dykket de to første dyk med hovedvægt på deco-opsamling og var derfor standby dykker, bådfører og dykkerleder på sidste dyk… Her lidt tættere på land var sigten ikke så god, som vi ellers havde vænnet os til i løbet af dagen. Der var dog stadig til at se de mange torsk og kæmpe taskekrabber, som gemte sig i alle hullerne og mellem pladerne specielt på det stykke, hvor vraget er helt faldet sammen. Med stor ihærdighed ledte vi i mange sprækker og huller, men havkattene havde gemt sig godt. Efter 20 min. var det igen tid til at komme op med de meget få bar tilbage på 12 L flasken…

Æggekoger

En rekord skal jo fejres, og til formålet var medbragt Bacardi Breezer og guld øl. Tillykke til Anders. Turen sluttede med en Tonado-spurt ind i havnen i havblik og sol fra en skyfri himmel ?

Mange tak for en super dag
Marianne