23-25/6-2006

Sjattur til Hven
Efter et par års pause var det tid til at genopfriske en gammel tradition, nemlig sjat-turen. For de som ikke kender sjat-turen, og ikke har fantasi til at gætte konceptet, kan turen kort beskrives som en god gammeldags druktur, hvor alle de sjatter og flasker man ikke har mod til at drikke selv, tages med. Håbet er så, at sjatterne falder i en eller andens smag, og at der så er en eller anden, der har noget med, som man selv hellere vil ha’.

Dette års tur blev ramt af et par frameldinger pga. en usikker vejrudsigt, så da det blev Sct. Hans aften, var vi 10 personer, hvoraf 4 havde en eller flere af deres forældre med. Vi samlede vores pakkenelliker ved svømmehallen, fik spændt Havgassen bag Manleys bil, gummibåden bag Søren’s (formand) bil og drog mod Rungsted og ud på de sidste indkøb.

Fra Rungsted skulle Havgassen, forklædt og pakket som en flygtningebåd, og gummibåden med de store drenge, krydse Øresund med en frisk vind ind fra vestlig retning. Det gik, som det plejer, vi fik vand ind i Havgassen, men som Manley plejer at sige: ” Dykkere er ikke bange for vand!” Hvorfor sidder han så og gemmer sig bag vindspejlet? Til sammenligning var de knastørre i gummibåden, trods et forsøg på at give dem bølger og skruevand.

Da vi kom til campingpladsen på Hven, var vores faste pladser allerede optaget. Vi fik dog hurtigt lavet en dansk enklave i den svenske midsommerfest. Vi fik også raget et par borde til os og linet pilsnere og sprut op, så vi ikke skulle lede efter det senere. Grillen blev startet og propperne røg af nogle af de første flasker. Vejret var i mellemtiden blevet rigtigt fint og lunt, så vi hyggede os som i gamle dage. Der blev gået til den, og vi fik konsumeret de bedste sjatter. Der var Ouzo, Menthol-shots, mange sjatter af rom, pærebrændevin, tysk korn, og flere andre ubestemmelige flasker, hvor indholdet burde deponeres på Kommunekemi. Maden blev klar i flere omgange, så bordet flød overdådigt med mad gennem rigtig lang tid. Alle fik nok af både vådt og tørt!

Lørdag morgen var ikke nogen rar oplevelse, men der var heldigvis et gasblus til at lave kaffe på, så helt galt gik det ikke. Morgendyk blev der ikke noget af, dertil var selskabet for mærkede af at sove i telt. Det havde givet hæse stemmer og hovedpine hos de fleste. Kun ungerne var ikke mærket af campinglivet. De var til gengæld blandt de sidste, der stod op.

Kort før middag gik der turist i hele forsamlingen og der blev lejet cykler til alle. Ungerne kørte et par omveje, men de må jo lære det, og ikke bare køre efter devisen: ”Vi er godt nok faret vild, men vi skyder en god fart!” Hven blev set fra landsiden, og en enkelt is blev det også til. Tilbage i lejren skulle et par af gårsdagens helte lige ha’ en time på øjet før dykket på Robert. Claus og Martin blev sendt til købmanden på tandem. De havde tidligere vist manglende koordination og enighed på cykelturen, men denne gang gik det bedre. Mikkel og Jeppe cyklede rundt, bl.a. på bådebroen, men de fik ikke smidt cyklerne og sig selv i vandet.

Nogen fik endnu en svær start på dagen, og så gik turen ud til Robert. Robert lå, hvor den plejer, og loddet ligeså, nemlig på bunden ved siden af vraget, så vi måtte prøve igen, og denne gang med større succes. Forholdene var fine, ingen strøm og 3-4 meters sigt. Der var kommet et nyt garn, som sad fast i agterenden af vraget, så der er en ny udfordring på vraget, medmindre fiskerne får sejlet det frit. Da vores lod hang i nettet kunne vi ikke trække det op, men måtte dykke igen for at løsne loddet fra nettet. Efter dykket, hvor Manley, Søren B. og jeg var nede og Lennart var skipper, blev det hans og Sørens tur til at dykke på nordkysten af Hven. Vi andre var standby på broen, hvor vi fik dagens første øl, for vi var der jo ikke for sjov! Søren og Lennart kom op efter en time, og endnu en gang var Søren begejstret, og endnu en gang var han klar til at starte med at dykke for alvor.

Så skulle der spilles lidt minigolf. Efter en ensidig dyst kunne Manley udråbe sig selv som vinder. Der var mange fortolkninger af reglerne undervejs, og i en reel turnering var de fleste nok blevet disket for usportslig optræden. Mens dette skete var svenskerne blevet lidt mundlamme, det skyldes nok ikke så meget vores minigolf, men nok nærmere, at tyskerne var foran 2-0 ved fodbold-vm.

Vinden var nu helt væk og ungerne skulle ha’ en tur i gummibåden med Søren og Lennart. Mens de ”gamle” klargjorde båden blev de overvåget meget tæt af den svenske kystbevogtning, og fik sig en gyngetur i deres hækbølge. Endnu en gang viste gummibåden sit værd, som et rigtigt godt drengelegetøj, og ungerne blev luftet godt og grundigt! Herefter blev grillen og festen startet, og vi må med skam erkende, at det var nemmere at starte grillen, end at starte andendagsgildet hos Havbasserne. Der var ikke mange, der havde lyst og evne til at drikke, så det blev til et ædegilde i stedet! Heldigvis havde Kirsten og Søren alt med til en campingferie, så vi, der var kommet lidt hurtigt af sted, kunne nasse os til diverse nødvendige effekter. Efterhånden gled der dog nogle pilsnere og et par sjatter ned og det blev mere og mere festligt. Men, ret skal være ret, nogle af sjatterne var virkelig en udfordring og blev forhåbentlig efterladt på Hven!

Det blev ikke rigtigt sent, men vi orkede ikke at rydde op før sengetid, hvilket senere skulle vise sig at være en uklog beslutning. Kl. ca. halv fire blev vores lejr invaderet af en stor flok råger, måger og krager, der højlydt og voldsomt kastede rundt med mad og affald, mens de trampede rundt på teltene. Skraldeposen fik også lige en tur. Resultatet var, at alle madrester, undtagen oliven med hvidløg, blev spist og emballagen flød over hele Hven.

Vi kom op, ryddede op, spiste morgenmad, pakkede grej og teltene ned, læssede bådene og var tilbage i Rungsted før kl. 10. Vejret var perfekt dykkervejr, høj sol, ingen bølger og ingen vind, men ingen af deltagerne havde kræfter og tid til mere.

Kim R., ikke sidst, ikke for sent, uskyldigt dømt!