13/06-2006

Hjem til Otto

Tirsdag aften, hvor jeg havde fri kl. 18, kunne naturligvis godt bruges til at dykke i. Det var dog rimeligt sikkert, at der fulgte en turberetning med dette dyk J

Pr. telefon blev meldt, at min flaske var pakket, og der var nok fremmødte på denne dejlige sommer aften til at Titanic II også skulle med på tur. Da jeg ankom til Helsingør kl. ca. 18.15, var båd nr. 2 ved at blive søsat, og der var hektisk aktivitet på havnen – overvejende af de fremmødte Havbasser. Sten ville af en eller anden uforklarlig grund ikke dykke med sin egen computer og lånte derfor Torbens ekstra computer. Alt blev pakket, og hvordan bådfordelingen kom i stand gik over mit hoved. Resultatet var: Manley, Lennart og 2 x Nicolai i Titanic II, og Kim R., Karin, Torben, Sten, Flemming, Henrik Jensen, Allan H. og jeg i Havgassen.

Der er jo naturligvis arbejdsfordeling i klubben, så besætningen i Titanic afsøgte vraget og smed bøjen, og så bandt vi (læs Kim) på. Kim præsenterede os for en til dagen speciel indøvet måde at entrere vandet på: et rygspring med ¼ skrue kombineret med et helt specielt vip/spark med fødderne… Meget fint udført – men nok ikke særligt reproducerbart! Henrik Jensen forestillede sig vist, at der stadig var guld og ædelstene på vraget, for han var i hvert fald meget hurtigt i efter Kim – dog med et spring i en lidt anden stilart… Herefter var Nikolai’erne i, så materialeudvalgsformanden og sekretæren. Jeg tog kampen med mit udstyr i båden, hvilket viste sig at være meget godt, da kampen med makkers udstyr skulle foregå på vraget. Først ville min computer ikke tænde, og så viste min maske sig rent faktisk at kunne flyde…. Efter Allan H. og jeg var det Manley og Lennart, og så Karin og Torben som skulle binde af.

Der var en del strøm i overfladen, og den vendte undervejs på vejen ned, men fortsatte ellers helt ned til vraget, hvor der var en del tværgående strøm. Angiveligt liggende oven på den gardinstang, som Henrik J. lige havde fundet, foregik nu en forgæves kamp med at få Allans lygte fri fra den placering, som han temmelig uhensigtsmæssigt havde valgt at tildele den, alt imens Sten sang en lille sang for os. Allan måtte klare sig uden lys, og derfor blev vi på dækket i strømmen. Der var den sædvanlige rigdom af liv med masser af snegle (både nøgne og påklædte), forskellige krappetyper, rejer, buskhoveder, rødtunger, torsk og m.m. Henrik J. påstod også hårdnakket at have set en stenbider. Jeg hørte dog ikke om andre, som fik øje på hverken den eller nogle af de hummere, som boede under vraget sidste år. Sigten var ellers ganske glimrende.

Tilbage ved bundtovet efter 18 min begyndte Allan at tage tøjet af! Jeg har jo via min profession forpligtet mig til at hjælpe mennesker i nød, så jeg gav lige en hånd med til afklædningen. Det viste sig dog hurtigt, at der kun var tale om den ene strop til vesten, så jeg kunne komme til at frigive lygten. Denne gang lykkedes det, og vi fik klædt Allan pænt på igen. En tur rundt på agten i alle fiskelinerne og efter ca. 30 min tilbage til tovet og op igennem strømmen, hvor de små brændmænd er begyndt at ville lege med os. De fleste havde haft et rigtigt god dyk, og Karin var så venlig at vente med at binde af, til Manley også nåede bundtovet! Efter en øls tid vendte ekspeditionen tilbage til havnen, fik pakket, bytte nummerpladerne til trailerne frem og tilbage og vendte mod Farum.

Endnu en super aften

Marianne, som for én gangs skyld kom sidst J