10/6-2006

Ostmark

Udsigten sagde en lørdag med super godt vejr, lige til en tur laaangt op i Kattegat, gerne til S/S Ostmark – og det lød super, der havde jeg aldrig været før! Afgang kl 0800 – afsted mod Gilleleje. Min plan om en lur på vejen derop gik i fisk, for inden jeg havde talt til 10 blev jeg sat bag rattet i Thomas bil med Titanic II på træk...

På vej

Sejlturen var fantastisk! Kattegat var fuldstændig fladt og blankt. Efter 1½ time for fulde sejl…eller motor…var vi fremme. En tomaster træskude lå allerede over stævnen, eller dér hvor stævnen af Ostmark engang havde været. De havde lagt en hel masse bøjer ud, så der var ca. 4 x chance for at finde et tov der gik til overfladen, desuden havde de en strømbøje, og tovet hertil var helt sikkert var lang nok!


Thomas bandt på – bagbord, vist nok ca 22.5 grader agten for tværs…et godt tal at kunne. Andetholdet blev Kim R og PPP, som kom i vandet ad flere omgange fordi Kim var gået igang med at snakke og det havde PPP ikke helt tålmodighed til i den stegende varme, så han sprang i baljen inden han begyndte at fløjte. Marianne og jeg valgte at blive sidsteholdet idet både første og andetholdet var taget.

Kim i sit rette element

Havbasser er bare Cool!

Der var nogen strøm i overfladen, men den så værre ud end den i virkeligheden var – ca. 1 knob. Vores tur gik agter ud, omkring en kanon på agterdækket og tilbage over dækket. Der var masser af hvirvelløst liv og en stor buskhoved vogtede over kanonen. Imponerende at se dæksplankerne så intakte, ingen tvivl om man svømmede på tværs eller på langs af vraget. Sigten var omkring 8 meter, og solen gav masser af lys nede på vraget.
Titanic II's holdfordeling var Manley og Nicolai (J, ikke H), der skulle have en rundvisning, og så Sten og Søren B.

Mad tid

Tilbage i overfladen var der kommet svensk trimix besøg – og det så tungt ud! Efter et par timer i overfladen, med madpakker, solbadning og en tågebanke der passerede, var de fleste klar til 2.dyk – der var lige noget med et dragtproblem på Titatic II….Makkers og min tur gik igen ud agter, for der var en havkat der skulle besøges, og nogle nøgensnegle så store som tekopper der også skulle kigges på….men ak, ingen af delene fandt vi. Til gengæld sad der flere fine flade fisk på siden af vraget, en masse guilander af nøgensnegleæg og lidt småtorsk som skyndte at gemme sig når vi kom for tæt på. Vi fik en fin tur omkring noget der godt kunne være en sammenfaldet overbygning…Tilbage på bundtovet skulle vi binde af, og Thomas havde godt varslet at det projekt måske ikke var lige til – han havde helt ret!

En tågebanke gik forbi

Tilbageturen var ligeså super som udturen, og vi hægtede Titanic II af ved Mir, hvor dem som havde lidt luft tilbage og hele dragter gerne ville ned og kigge.

Hjemtur for fulde sejl... eller....

I Gilleleje fik vi pakket os selv sammen og på turen mod farum gik der sms i Kim – der er stadig en teenager gemt i ham :)
En super dag! tak for god underholdning til dem der var med.

En prøvelse for mobilnetttet


Lotte – der helt sikket var i god tid, laaaaang tid før kl.8, men alligevel var sidst…