05/06-2006

Fars dag på Robert S/S

På Fars dag havde pigerne inviteret til dykning. Der var lovet godt vejr og formandinden var i pinsesolens første stråler sendt afsted for at binde på Robert. Det lignede jo en rigtig fars dag, men hverdagens grå ansigt skinnede hurtigt igennem da der hverken var morgenmad og vi måtte selv bære vores udstyr ned i bådene.
Nej, det var faktisk en luksustur. Gummibåden havde tyvstartet og havde bundet på og de resterende 10 dykkere fordelte sig i 2 både så der var oceaner af plads. Øresund var så godt som fladt som en pandekage, bortset fra den ene hækbølge som PPP hamrede ind i med afstemt fart og retning så alle i båden, bortset fra ham selv blev drivende våde.

Ankommet til Robert var det bare at gøre sig klar. Gummibådsfolket meldte om god sigt og at der var bundet på styrbord foran broen. Det tog lige lidt tid at gøre mig klar da det var 4 mdr. siden sidste dyk. Nye flasker der lige skulle tilpasses og diverse reparationer der lige skulle tjekkes og afsted med Søren B gik det mod bunden. Der var faktisk god sigt på 3-4 m men der var nu bundet på styrbord bag broen. Vi svømmede agterud over masten og fulgte den indfaldne skibsside. I lastrummet lige før hækpartiet lå 2 forrets-store rødtunger og skulede ondskabsfuldt på os. For at andre dykkere ikke skulle komme i den situation at de måske blev bange for disse 2 og der måske i panik kunne opstå farlige situationer, måtte vi handle. Nu var jeg jo uden træning og træf en fatal beslutning. I stedet for at tage sømmet så stak jeg med kniven, og det skal man ikke gøre når det gøres uden kraft og når rødtungen ligger oven på 1 meter blød mudder. Efter at have svømmet et par meter desorienteret i nul-sigt kom vi ud til siden. Vi gik derefter ned på bunden dels for at se den flotte skrue og dels for at lave endnu en trykprøvning af Sørens 25 Kr Netto dykkerlygte. Den var angivet til at kunne tåle 25 m men den har nu gentagne gange være med på 40-45 m uden problemer, så på den måde er den ok, På trods af at der er 8 D-celler i ( 60 Kr ) så lyser den nu nærmest som en NEFA lygte. Den bør nok opgraderes med en 20 W pære. Sigten omkring bagenden på bunden var noget dårligere og vi mistede kontakten med Robert. Vi svømmede lidt videre og holdt os på bunden af strømhullet på 40 m uden at møde Robert. Jeg slukkede lygten og kunne skråt oppe i vandet se en stor mørk skygge. Vi svømmede op igen og fortsatte frem. På den anden side af broen gik jeg ned i lastrummet og krydsede over i styrbord side igen. Jeg har på mit sidste dyk på Robert i 20 cm sigt tabt min deko-bøje og da det var nedenfor hvor AllanJ svømmede med hovedet ind i styremaskinen, måtte det være her. Desværre har de ondskabsfulde rødtunger nok gemt den. Tilbage på snoren var det så bare at komme op hvilket krævede lidt akrobatik da alle havbasser åbenbart havde fordelt sig mellem 3 og 6 meters dybde. Jeg fik Lottes octopus viklet ind i min regulator da jeg passerede hende men hun var ikke sådan at trække op.

I bådene blev der i det stadig gode vindstille vejr med solskin hygget med madpakkerne og kaffen.
Efter en 1 times tid begyndte det at blæse fra syd og sorte bygeskyer med torden trak fra Sverige ud over Øresund. Gummibådsfolket var sejlet hjem og vi andre trak i dragten igen. Grundet den lidt korte overfladetid var der ikke meget bundtid før deko og der var heller ikke så meget luft tilbage på flaskerne, så det blev et hurtigt raid ned efter de onde rødtunger. Nu er rødtunger jo kloge dyr ( de der har overlevet ) og de 2 var ganske klar over hvor meget dykkertid og luft jeg havde, så de var flyttet over i den anden side af vraget, hvor de skræmte en pasifistisk dykker. Men ”We meet again”.

Hjemaf gik det I raskt tempo da PPP i hvertfald ikke skulle overhales af pigerne i båden der er udset til övningskörning til de kommende speedbådsførere. På slæbestedet var Fars dag absolut slut og vi måtte selv hive bådene op med spillet.

AllanH