11/05-2006

Øresund – vrag?

Endelig fri fra arbejde, og efter at man hele ugen havde kigget ud på vindstille vejr med høj sol, kunne det kun gå for langsomt med at komme af sted. Vejrudsigterne tydede nu på, at vinden skulle på overarbejde, og det forhindrede en tur i Kattegat, men heldigvis lå Øresund jo lige for døren, sådan da! Turen blev slået op på mailen, men kun de forhåndstilmeldte viste sig ved svømmehallen, så det blev gummibåden med Karin, Sten N. og undertegnede. Vi anlagde et realistisk ambitionsniveau for turen, og tog kun en enkelt flaske med hver. Det skulle være et hyggedyk, så de store strabadser måtte vente til en senere lejlighed. Pakningen af udstyret forløb helt og aldeles roligt og smertefrit – uden at blive jaget på, og vi huskede både navigator og øl.

I Rungsted Havn var der mange mennesker, men der var flere på cafeerne end ved slæbestedet, så vi fik hurtigt gummibåden i vandet og smidt vores udstyr i den. Vinden var vestlig, og vi (jeg) var lidt i tvivl om nødvendigheden af at tage dragten helt på, for det var stegende hedt. De andre valgte fuld ekvipering, men det var jo også mig, der sejlede. Sejladsen var ikke for fuld kraft, dertil var bølgerne for ujævne, men det gik pænt deruda’. Vi nåede frem og fandt vraget, hvor mange inkarnerede vragdykkere aldrig kommer. Dybden er fra 21-27 meter, så det kan ikke være dybden, der afskrækker bl.a. redaktøren for vrag.dk. Der findes flere af denne type vrag i Øresund, men der er jo hverken koøjer, maritime detaljer eller messing på nogen af dem, og det er jo nok den egentlige årsag til den manglende interesse. Der var ingen strøm over vraget, og vi lå længe på positionen med slukket motor, bølger og vind var åbenbart præcis lige stærke og modsat rettede. Dernæst røg lod og bøjer overbord, og så blev Sten kastet i vandet for binde på. Han er for øvrigt blevet bedre til at holde sig, så han dykkede over en halv time, og havde ikke travlt da han kom op! Karin og jeg kom i vandet, og der var klart vand ned til ca. 18 meter, hvorefter sigten var 1-2 meter. Der var strøm i et smalt bælte omkring 10 meter, hvor man fik en snurretur på tovet, men ikke noget strøm nede på vraget.

På vraget var der, som sædvanligt, et ualmindeligt righoldigt liv af hvirvelløse dyr: sønelliker, søanemoner, søsole, søstjerner, slangestjerner, søpindsvin, rørorme, dødemandshånd, nøgensnegle, konksnegle, blåmuslinger, kammuslinger, eremitkrebs, krabber og rejer. Der var fladfisk, de små frit fremme og de store gemt inde under vraget i sprækkerne, torsk, sej, glyser, havkarusser, kutlinger og en enkelt buskhoved. Og sikkert rigtigt mange andre, der blev glemt i farten. En imponerende artsliste på godt en halv time!

Vragfund hører sig jo til, og ude på bunden ved det sydvestlige hjørne fandt Karin et blækhus og en gammel flaske. Flasken overlod hun til mig, men jeg drikker ikke noget, jeg ikke ved hvad er, så jeg lod den gå til bunds. Op og en tur rundt på oversiden. Da vi nåede bundtovet, viste Karin at hun frøs og ville op. Jeg var våd i ærmet (fysisk og ikke kun psykisk), så jeg kunne overtales og vi bandt af.

Vi startede hjemturen kort efter og sejlede i havn med solnedgang og måneskin. Pragtfuld og afslappet tur, hvis det ikke lige var for mit våde ærme. Jeg håber, det var bølgesprøjt på sejlturen ud, og ikke en lækage i dragten. Men den nemmeste måde at få klarhed er jo at ta’ på en ny dykkertur….

Og vraget – hvis det er et vrag – er Hvenprammen naturligvis!

Kim R.