7/5-2006
Hven søndag d. 7/5
Så er søndagsdyk, i varmt vejr, solskin, men dog lidt vind, startet. Et stort
fremmøde kunne forventes, så det var bare om at være i Farum i god tid og fylde
flasker. Klokken blev 8:30 og vi (Sten, Kim R, Tulle, PPP, Marianne og jeg) var
klar til afgang…..men hvor var det store fremmøde blevet af?? vi ventede og
ventede og ventede og ventede og var lige ved at køre da klokken blev kvart i,
men måske flere kom i sidste øjeblik, og det ville jo være brand ærgerligt hvis
vi var kørt af sted. Men det store fremmøde udeblev, og kl. 0900 – af sted til
Rungsted.
En gruppe fra Roskilde lå allerede i ved slæbestedet. De skulle en tur på Johannes L med elever. I vanlig koordineret men rolig havbasse stil ræsede vi udenom og af sted som en anden tornado der lige passerede. Hvenprammen blev første dyk. Kim og PPP var første hold, eller dvs. der var nogen der havde puttet mange penge i PPP – han snakkede og snakkede og snakkede – og kom først i vandet længe efter Kim.
|
|
|
første holdet - Kim og PPP |
Derefter Tulle og Sten; og dér var der lige et blybælte problem….først glemt, så husket, så tabt og så fundet. Da makker og jeg kom ned til prammen var Sten i fuld gang med at binde Tulles blybælte fast på kæden ved dræget, han havde fundet det et stykke ude på bunden. Hvenprammen var fin, selvom sigten kun var omkring 1-2 meter, med de sædvanlige store sønelliker og andet hvirvelløst, men kun en enkelt torsk og en nøgensnegl.
|
|
|
andet holdet - Sten og Tulle (her vist uden bly) |
Dræget/kæden var blevet lidt tung at slæbe fri af prammen, og dejligt var det at komme op i den varme sol i båden. Tulle fik selv lov at trække dræget op, indtil Sten forbarmede sig og hjalp til.
Fisketur i læ på vestsiden af Hven blev næste udflugtsmål. Nogle så masser af fladfisk drysset ud over havbunden, men Darwins teorier hersker også i Øresund og hér er det de hurtigste der er overlevet til denne sæson. Flere flade svømmede så hurtigt, at end ikke en havbasse kunne svømme dem op…..tankevækkende! Ellers var der mest fedtemøg og en del strøm, men sigten var rigtig rigtig god.
|
|
|
god sigt ved Hven |
Underholdning oven vandet var der også – i havne indsejlingen til Hven gik flere sejlere på grund og den lille færge måtte vist helt opgive og returnere med sine søndagsgæster….Efter lidt ø…te til den tørre hals sejlede vi tilbage til Rungsted og mødte igen Roskilderne. Vi holdt stilen, nogle nåede endda en is, og vi var igen af sted inden Roskilderne var kommet ud af våddragterne (brrr…) og fået båden op. Afregning og dejlig koldt øl og godt selskab udenfor svømmere, en skøøøøøøøn dag – meget mærkeligt at ikke flere mødte op på sådan en dejlig dag, meget meget mærkeligt.
|
|
|
sidste holdet - Lotte og Marianne |
Lotte