21/04-2006
Kattegat i havblik
De ændrer jo hele tiden vejrudsigterne, så det kan være ret
vanskeligt at planlægge dykketure. Men en pludselig ændring til det bedre
gjorde, at 4 Havbasser og en gæst udnyttede situationen, trodsede
arbejdsgiverens advarsler og sejlede af sted fredag morgen på et spejlblankt
Kattegat.
|
|
|
Forventningsfulde Havbasser |
Før jul nåede vi at dykke på Barkskibet Ejdern en enkelt gang, som var meget succesfuld. Anden gang vi var der, var sigten under ½ meter og vi sejlede hjem med uforrettet sag, så derfor havde jeg et stort ønske om at vi dykkede der. Selvom Ostmark og M-403 også blev nævnt som ønskede dykkemål, blev min bøn hørt. Om det er fordi det kun var 5 – 6 grader koldt, eller om det skyldes min opførsel når jeg ikke får min vilje ved jeg ikke, men bestemt blev det, at vi nøjedes med at sejle de godt 10 sømil, for at dykke på Ejdern ( www.vrag.dk/vrag/ejdern.htm ).
|
|
|
Det stolte barkskib Ejdern for fulde sejl, malet 1903. |
Sjældent har havet været så fladt, men kulden bed i næse og fingre. Da vi
endelig var på positionen og tog gassen af, kunne man mærke at varmen fra det
indre i kroppen bredte sig ud i ansigt og hænder. Om det alene skyldtes den
reducerede chill-faktor, eller om det også var på grund af forventningsglæden
ved jeg ikke, men i løbet af kort tid havde jeg det som på en sommerdag.
Så skulle der dykkes og jeg meldte mig frivilligt til at binde på, for på den
måde at ofre mig for fællesskabet ;-) Det er nu ikke så let at binde på et vrag
som Ejdern, der er ikke meget udover rorbeslaget og ankrene, hvor man kan slå en
kæde omkring og som kan holde til trækket fra en båd. Jeg kom ned cirka
midtskibs, det kunne jeg vurdere efter vraget bredde og da der hverken var strøm
eller vind, tog jeg chancen og slog kæden omkring en stor kobbernagle, som stak
ud af én af spanterne. På den måde sparede jeg mig for at svømme ud i en af
enderne på vraget, for at gøre fast et af de føromtalte steder og kunne straks
begynde at rode.
På et trævrag fra omkring 1900, er det mest sandsynlige sted at finde noget i
agterenden, hvor kaptajnens kahyt, salonen og de øvrige officerers kahytter har
været. Jeg begyndte derfor at fjerne koks på dette sted, for at komme ned til
godterne. Lasten af ca.500 tons koks er bjærget engang i starten af 1990-erne og
i forbindelse med dette arbejde har de spildt en masse koks, som er drysset ned
overalt i og omkring vraget.
|
|
|
Man kan også være glad for lidt. |
Vandet var kun 5 grader på bunden, så efter nogle minutter var hænderne
blevet kolde og arbejdet med at stikke hænderne ned og skubbe koksene væk,
gjorde hænderne helt følelsesløse. Jeg tog en pause og svømmede så en runde på
havbunden omkring agterenden, hvor sigten var 2-3 meter, for så at vende tilbage
og grave videre inde i vraget, hvor sigten på grund af arbejdet ikke var mere
end ½ meter.
Endnu 5 - 10 minutters arbejde og kun 2 ølflasker rigere, vendte jeg tilbage til
bundtovet som jeg holdt om med den mindst følelsesløse hånd. Efter 7 minutters
deko var hånden ikke længere følelsesløs, men smertede så tårerne stod mig i
øjenkrogen.
|
|
|
Ølflasker med øl fra 1907 |
Op og fat om stigen med den ”raske” hånd, det var ikke let at komme op i båden igen med kun én hånd, men da jeg havde ømmet mig i nogle minutter var smerten glemt og posen skulle tømmes. Det jeg på bunden havde vurderet som værdiløse ølflasker, viste sig at være et par sjove og interessante fund. Den ene var fuld af ”velduftende” 99 år gammel øl og begge var flot dekoreret med bryggeriernes logo, nogen vil måske mene at flaskerne uanset disse detaljer stadig er værdiløse, men de er nu placeret i samlingen hos en glad vragdykker.
|
|
|
Ikke helt varmt endnu |
Da alle var kommet op efter veloverståede dyk, blev det klart at ikke alle
deler mine varme følelser for dette vrag. Vi sejlede derfor til ”Mirs vrag”,
hvor der sidste år blev fundet effekter med ørn og hagekors i, dette havde sat
blodet i kog hos mere end én deltager, også her var sigten rimelig med cirka et
par meter, hvor der ikke var blevet rodet op. Selv svømmede jeg bare rundt og
nød dyrelivet, som er langt rigere her end på Ejdern. Både små og en enkelt stor
havkat, taskekrabber, store og små torsk og en masse farvestrålende kryb, også
her havde jeg et fint dyk, men glæder mig alligevel til at vende tilbage til
Ejdern igen en anden gang, for at se om der ikke skulle være nogle fine ting i
vraget.
|
|
|
Nogle tvivlsomme fund fra Mir´s vrag diskuteres |
Allan Jensen