16/4-2006

Når rigtigt meget går godt - og lidt går galt.

Når rigtigt meget går galt - og lidt går godt....

Efter stormende stilhed på mailen, var vi kun tre der mødte op til søndags dyk midt i påsken, Mads, Per og jeg selv. Som det allerede er antydet var der undervejs på turen visse svipsere som grundet deres mangfoldighed bedst kan remses op i punktform. Da alle disse mishaps desuden er jævnt fordelt over hele turen kommer turberetningen jo helt af sig selv:

• Til trods for at jeg møder op ca. 8:20, i den forventning at nu er der sikkert slet ikke kommet nogen, så kommer jeg som den sidste!? Vi havde derfor rigtig god tid til at puste lidt liv i gummi-båden, før end vi med oppakning drønede af sted til Rungsted. På slæbestedet går det sådan set fint, på nær at det er ret svært at finde en parkeringsplads (midt i påsken -> nok ikke en overraskelse).
• På bådbroen skal man jo lige have detaljerne på plads. På med kniven - pis stroppen strøg. Nå, i lommen med den, så kommer den da med på dykket (jeg fik desuden næsten smidt bilnøglerne i bassinet).
• Godt, så skal vi blot starte motoren - og Per siger at den starter på første træk - det gør den bare ikke - nok nærmere efter 30-40 stykker, ca. et træk pr. hk.
• Kurs mod Robert, og vi kommer næsten derover så dør motoren. Pumpe pumpe, den er da vist lidt blød den der bold, hvilket der var en grund til. Mør benzin slange der sugede falsk luft. Frem med føromtalte kniv, slange cuttes og monteres på ny. En ca. 15-20 træk efter ville den igen starte.
• Så skulle der rodes med rytmeboksen, som Per havde været så forudseende at lade op aftenen inden. Den virkede sådan set meget godt, men enten viste den at Robert lå tæt på Helsingør eller også var det båden der blev angivet nærmest ret op og ned af Otto. Efter en masse trykken på knapper gik boksen helt kold. Kun en lidt hårdhændet reboot af dyret fik den op igen, og sørme om vi så ikke lå tæt på målet. Loddet blev gjort parat, og vi tøffede henover. Det tog dog lige et par forsøg...
• Første Lodskud: Den burde sådan set sidde lige i øjet, men, ekkoloddet ville ikke bekræfte at vi havde ramt, så undertegnede hev det op igen (idet loddet sad fast, og at da det endelig kom fri, så skurrede kæden tydeligt henover noget fast, så havde vi nok egentligt ramt).
• Andet Lodskud: Det er en Om'mer (jeg trak loddet op igen, igen).
• Tredje Lodskud: Den så rigtig ud, så I med Per. Efter ca. 15 min på 38m. i nul sigt, i kulsort mudder var han tilbage i overfladen (ergo trak jeg loddet op igen igen igen). Grundet sigten droppede vi Robert.
• Ind til Hven og tage et standdyk. Det gå fint i baljen med Mads og jeg, det går planmæssigt. Kigge på min sprit nye computer, nææhh den virker jo. Trykke på en knap, næehh nu virker den så ikke mere (dejlig erstatning for ens stjålne udstyr). I med Per til hans andet dyk, og Mads og jeg efterfølgende på vores andet-dyk. Men min nye Apeks Quantum kunne ikke tåle vand.
• Retur mod Rungsted, hvor vandet var spejlblankt og med lidt tåge omkring land. Tågen til trods ramte vi uden problemer den ønskede havn. Op på land hvor alle nu havde besluttet sig for at slæbestedet var en parkeringsplads. Hvilket jo er meget klart, citat: "Når min sejlbåd ikke er i vandet, er der vel ikke andre der kan finde på at sejle? Sæsonen er jo slet ikke begyndt, hø hø hø...", vi var dog ikke de eneste der rystede på hovedet, det gjorde resten at folk der skulle bruge slæbestedet til noget andet end parkering også.
• Godt så, åbne dragten, som nærmest er en våddragt, så tror da h...... at man pive fryser. Våd ved lynlåsen og våd ved ærmerne. Jeg havde ellers prøvet alt muligt voodoo aftenen før for at få den lynlås tæt.
• Øv, ens maske er blevet smadret under aflæsning fra båden.
• Resten af turen tilbage til klubben forløb i vanligt tempo. Mads og jeg kørte i forvejen, så vi kunne slæbe flasker. Damn, svømmehallen er lukket, Mads prøvede et par døre, og en af dem var åben - hvilket nok ikke var meningen for alarmen var sat til..... Piviviviviiviviviv Uhuhuhuhuh Pivivivivi Uhuhuhu, etc. mens vi ledte efter en tlf. til en vagtcentral dukkede Per op med Båden og samtidigt kom opsynsmanden. Vi undskyldte ærbødigst og tilbød sodavand og øl, men en venlig og nøjsom opsynsmand, lod sig takke af med Pers beroligende ord om at han havde adgangskort, og kode og hvad der ellers skulle til, og styr på sagerne. Så nu hvor han var tilstede var situationen under kontrol. Nu var alarmen ihvertfald gået ud.
• Per fik os låst ind,  hvorefter vi så småt gik i gang med at fylde flasker - nu var de  Piviviviviiviviviv fleste Uhuhuhuhuh af Pivivivivi dem Uhuhuhu stadigvæk Piviviviviiviviviv fyldte Uhuhuhuhuh da Pivivivivi vi Uhuhuhu kun Piviviviviiviviviv havde Uhuhuhuhuh brugt Pivivivivi en Uhuhuhu enkelt Piviviviviiviviviv hver  Uhuhuhuhuh. Nå, situationen var vist alligevel ikke helt under kontrol, for der var visse problemer med Pers kode til alarmen. Igen kom den nøjsomme opsynsmand os til hjælp.

Endelig fik vi betalt, og kunne tage hjem og nyde resten af en ellers glimrende dag. Jeg havde dog lige Mads backup-lygte med hjem, men det er alligevel også snart en tradition, at jeg får noget af hans grej i mine baljer.

Nu var der jo nogle ting der gik godt, og de skal jo også lige nævnes. F.eks. fandt jeg på andet dykket en Cressi Horizon-makse med snorkel,  dvs. en maske helt magen til min egen, så det at masken var gået i udu under aflæsningen kunne fikses derhjemme. Og vi havde jo egentlig nogle udemærkede dyk selvom sigten blev ret dårlig under 14m.

Been There - Done That  - Got the fucking Wet-Shirt to prove it.

Nicolai H.