2/4-2006

Lillebælt og DSF rep-møde

Meget tidligt søndag morgen ringede vækkeuret, og for første gang i lang tid vækkede det mig! Kl. var 4, og det var mørkt og vådt udenfor. Jeg tvivlede et øjeblik på fornuften i det projekt, vi havde sat i værk – dyk i Lillebælt før rep. mødet i Middelfart. Stumperne blev samlet sammen fra radiatorer og andre steder, hvor det tørrede fra lørdagens tur på Robert og Ceylon, og snart efter var bilen pakket og turen gik ud til Sten i Værløse, og derfra ud til Hvidovre, hvor Manleys bil stod klar til den videre transport. Der var ikke just tæt trafik, så vi kom hurtigt hen over landsdelene. Da vi skulle dykke ved Kongebrogården, var det smarteste at krydse Lillebælt 2 gange, først på den nye bro og så tilbage ad den gamle bro.

Lillebælt et smukt syn, ingen bølger og ikke meget strøm, og morgensolen gjorde vores forehavende yderst tillokkende. Vi klædte om ved havnen, og traskede fuldt omklædte hen til grænsen for dykkeforbudet. Vi vadede derefter ud over en leret/mudret bund, der kunne suge svømmefødderne af de fleste. Vi kom under vandet og bemærkede, at strømmen gik i NØ- retning, heldigt, og fortsatte så nedefter. Den stejle skrænt bragte minder frem fra både Rødehavet og Lysekil - vægdyk med masser af liv. Der var søpunge og gule svampe, der mindede om koraller, masser af snegle, eremitkrebs og krabber. Og så var der selvfølgelig også et par fisk i spisestørrelse. Vi skulle dog hverken have skrubber, rødspætter eller rødtunger med hjem, selv om de havde en anseelig størrelse. Vi skulle jo ikke lige hjem, så de fik en finger på ryggen, og besked om at passe godt på sig selv, til vi kom forbi igen.

Skrænten fortsatte nedefter, og jeg holdt vågent øje med min computer, for jeg havde, i bedste Havbassestil, været rundhåndet med procenterne. Min dybdegrænse for dagen var ca. 36,5 m, og af hensyn til Dykkerpolitiet nævner vi ikke noget om procenter. Så jeg lå usædvanlig højt over bunden. Vandet var relativt klart på det dybe, 5-6 meters sigt var der, og det var jo udmærket, specielt da Manleys lygte strejkede på det dybe. Masser af små torsk på den nederste del af skrænten, så der må jo også være nogle, der er større. Vi drev med strømmen og efter en halv times tid måtte vi til at stige op langs med skrænten med den fantastiske bevoksning af tang, anemoner og svampe. Manleys lygte fik fornyet kraft, og vi kunne igen rode rundt hver for sig. Op på den anden side af havnen og så traske tilbage til bilen, dvs. Sten traskede ikke, han løb, men vi også i vandet i 40 minutter.

Nu var vi så rustet til dagens næste opgave: DSF’s rep. møde. Vi mødte så frem på det fine hotel med trykmærker fra maskerne i ansigterne, talkum på tøjet og håret i uorden efter en tur i saltvand. Men de siger jo, det er et forbund af dykkere, så vi forventede ikke, at blive kigget skævt efter! I Hvert fald ikke af den grund! Heldigvis kom vi i god tid til morgenkaffe og rundstykker. Vi havde jo også gjort os fortjent til det!

Og rep-mødet? Tja, jeg ville godt bytte med et 2. dyk i Lillebælt. Det meste af dagsordenen blev relativt smertefrit klaret inden frokost, og resten på en lille times tid efter. Highlights må være: Der afholdes et forbundsinstruktørkursus (C-kursus) i 2006, og man vil overveje en form for merit-uddannelse til forbundsinstruktør. Og så ydes der et tilskud/rabat på instruktørkurser (A og B) i 2006 på 95.000 kr., svarende til ca. 20 %, da flere klubber mente, at kursuspriserne var for høje. Midlerne til disse tiltag tages fra det budgetterede overskud for 2006, som er 195.000 kr. Sportsdykkeren vil i øvrigt udkomme 8 gange årligt, mod nu 6, og et annoncebureau vil sørge for, at de ekstra numre bliver udgiftsneutrale. Af andre ting kan nævnes, at formandens klub kom med bemærkninger om, at styrke hjemmesiden, så der kan skabes debat mellem forbund og klubber, og mellem klubberne indbydes, hvilket vi naturligvis ikke var imod! Og formanden blev genvalgt. Et stille møde, hvor der ikke var meget dramatik!

Og så er der også lige 2 vakante suppleantposter i DSF’s bestyrelse. Vi overvejede, at melde Asger til en af posterne, men vi kunne ikke stave til hans efternavn. Hans tilkendegivelser fra påsken sidste år er endnu ikke glemt, og bliver det nok heller aldrig!


Kim R.