1/4-2006

Opdateret m. billeder fra Manley 3/4-2006

Endelig forår

Endelig en dag med svag vind, efter at isen havde sluppet sit tag i Øresund. Jeg tror mange havde det som jeg, næsten 4 måneder med enten blæsevejr eller hård frost, som havde gjort det umuligt at forlade de tilfrosne havne og derfor var det kun blevet til enkelte vragdyk, i løbet af denne alt for lange vinter. Men nu var det altså blevet forår, 10 forventningsfulde dykkere var mødt op og vi var derfor i to både, Havgassen og Anders´s gummidyr. Vraget var bestemt hjemmefra til at være Robert og da det nu var blevet forår, var 2 dyk en selvfølge, for: Marianne, Sten, Kim R., Thomas, Flemming, Anders, Manley, to jeg ikke kender og jeg selv.

Afsted gik det over det blanke sund, man kunne mærke den lune forårsvind i ansigt og på de bare hænder. Flere mente dog at bælgvanter og pelshue var påkrævet. Vel ankommet til Robert´s position, summede båden af ivrige dykkere, men for de flestes vedkommende var det ikke grejet de fandt frem af taskerne, men termokander og madpakker. Nå men da der var bundet i vraget sprang Manley og jeg i vandet, allerede efter få meters svømning blev vandet grumset og grønligt og det fortsatte det med at være helt ned til vraget, der var derfor temmelig mørkt (helt sort) og sigten varierede lidt, afhængig af hvor man var på vraget, men nåede ikke over 1½ meter noget sted.
 

Hygge på åbent hav

Selv tog jeg turen rundt, fra agterste pullert hvor der var bundet i og fremad i styrbord side, da sigten var dårligst oppe på vraget svømmede jeg det meste af vejen frem ude på vragets side som er pænt begroet og hvor der også sidder tunger og hårhvarrer på den lodrette skibsside. Så snart man stak hovedet ind over lønningen, var det som om der stod en tåge op fra vraget, der var noget strøm og det var som om strømmen trak det fine mudder med op i vandet. Jeg betragtede den skarpe afgrænsning mellem det grumsede vand i opstrømmen inde over vraget og det relativt klare vand udenfor vraget, prøvede at finde en forklaring på fænomenet, men opgav.
 

Kammusling

Fremme ved broens forkant hvor vraget er brækket, krydsede jeg ind over dækket og her lå flere halvstore kammuslinger. Jeg samlede de første to op, som jeg anså godt kunne spises hvis jeg kunne finde 5 - 6 stykker mere, men smed dem igen efter få minutter, da resten jeg så var for små. Helt ovre i bagbord side svømmede jeg ud på havbunden, ud på mudderskrænten som her går næsten helt op til vragets lønning. Også herude var sigten bedre end oppe på vraget og det første jeg fik øje på var en lille, men meget farvestrålende rødspætte, som efter at have ladet sig betragte i nogle sekunder, forsvandt så hurtigt at jeg ikke opdagede i hvilken retning.
 

Rødtunge

Jeg svømmede op på vraget igen og fulgte bagbords side ned til agterenden, fulgte søgelænderet rundt i langsomt tempo, betragtende de mange forskellige og farverige smådyr jeg ikke kan navnene på. Når sigten er så ringe som her - en lille meters penge – opdager man tit en masse smådyr og andre detaljer, man normalt aldrig lægger mærke til. Man er på grund af de ugunstige forhold, tvunget til at betragte de nære ting og det gør at man har chancen for at opleve noget nyt. Således var jeg vel 10 minutter om at svømme de sidste 10 meter, inden jeg igen var ved bundtovet, jeg havde kun fået 4 minutters deko og det var jeg glad for, for vandet var nu begyndt at føles rigtig koldt.
 

Reje

Inden jeg forlod vraget, slukkede jeg lygten for lige at teste hvor mørkt det var, det var HELT mørkt. Jeg kunne ikke engang se det hvide tov jeg holdt i og først på 25 meters dybde, kunne jeg aflæse instrumenterne meget tæt på.

Oppe i båden var sidste hold på vej i vandet og flere var kommet op efter deres dyk, alle var enige om at sigten var noget under middel, selv efter Robertstandard og det var heller ikke mere forår end at kulden påvirkede de fleste. Efter kort tids snak frem og tilbage, enedes vi om at tage andet dyk på Ceylon, her var chance for bedre sigt og vi behøvede ikke meget overfladetid for at kunne få overstået andet dyk og komme ind og få lidt varme.

Det viste sig snart at det var et rigtig fornuftigt valg, sigten på Ceylon var 4 - 5 meter og der var så lyst, at man ikke behøvede tænde lygten. Jeg bandt på i stævnen og svømmede hele vraget rundt, bagbord side som det meste af vragets længde er i niveau med havbunden, kunne sagtens følges, takket være den gode sigt. Masser af dyreliv var her, overalt var der eremitkrebs som kravlede energisk rundt, småtorsk, skrubber og en enkelt stor tunge (som nu er spist) var her også og flere steder, passede de meget farvestrålende røde stenbidere deres rogn, som sad påklistret vragets spanter. Selvom vandet også her var ret koldt, brugte jeg 35 minutter på at betragte det rige dyreliv, jeg anser ikke Ceylon for at være noget særlig spændende vrag, men jeg havde her et meget fint dyk, som jeg vil tænke tilbage på.

Hjemturen bød på kolde næser, for vinden var frisket noget og vi fik lidt vandsprøjt. Men foråret var skudt i gang, med en god tur fuld af oplevelser.

Allan Jensen