12/3-2006

Glaseret Havbasser på Robert
Vejret står på høj solskin og lav vindstyrke, og barometeret har stået højt i et stykke tid.
Maillisten er blevet enige om en tur til Robert søndag morgen.
Alt sammen meget godt hvis det nu var sommer....
- men det er det ikke så når der er minus 7 grader udenfor kan det jo være svært at komme op. Alligevel nåede jeg frem til pladsen godt 20min i 9, men alligevel som den sidste. Inden jeg havde fået revet en flaske ned af reolen var de fleste dampet af mod Rungsted. Og Anders og jeg eftersatte flokken af havbasser.

Sjovt nok var der ikke så megen aktivitet på det isdækkede slæbested, så vi havde det meste af pladsen for os selv mens vi klædte om, og kiggede ud på den 5cm-tykke is der dækkede havnebassinet.
Egentlig ret mærkeligt at stå og klapre tænder med:
- Lidt sommerfugle i maven (første tur på Robert)
- Søvn i øjnene
- Vantro over at man i det hele taget vil kaste sig i vandet.
- Ringe resultat prøver at overbevise sig selv om at det ikke er så koldt som det ser ud til.

Der gik ikke længe før vi efter mindre bøvl med start af motoren (blev startet med kyndig assistance), stævnede ud i bedste isbryderstil. Så kom vi fri af ismasserne, og så gik skipper amok! Han ville slå enhver bølge i nærheden ihjel ved at banke den i hovedet med en tungt læsset alubåd. Dvs. dem der sad fortil blev dænget til med underafkølet havvand og det gjorde ret nas i panden!
Inden længe fremstod alle 11 havbasser i fineste glasur, pisse våde og godt iset til. Det var slet ikke så koldt som frygtet - det var _meget_ koldere :-)

Snart nåede vi smult vande og loddet blev droppet. To i for at binde på.
Anders og jeg skulle blot følge efter manley på rundt på toppen af vraget, og det så godt ud fra havgassen. Sigten gik hele vejen ned til springlaget på omkring de 12 m. Manley i først, derefter Anders og så i med mig selv. De var begge styrtdykket ned under springlaget så da jeg til sidst kom ned på vraget var Anders allerede på vej op idet hans regulator var begyndt at fryse, vi så lige at han kom vel op ad torvet, før end Manley førte an rundt i noget der efter sigende var en del af Robert. Vi så masse søanemoner og noget rustent jern, og en meget blå fisk (?) og jeg aner ikke hvor jeg var men vi havde vraget på venstre hånd hele vejen og lige pludselig var vi igen ved bundtorvet. Da min computer stadig havde lidt tid tilbage tog vi en hurtig tur rundt ved påbindningen hvor efter jeg blev skudt op ad bundtorvet, og manley forsatte lidt endnu. Damn det var koldt på sikkerhedsstoppet, hvor det desuden væltede forbi med dykkere på vej ned.

Alle andre havde vist også nogle fine dyk med mere eller mindre dykkerus. Da vi kun skulle have 1 dyk var vi allerede på vej mod Rungsted ca. 12:40. Godt og vel 1½ time senere havde vi drukket en øl i klublokalet og stuvet gassen af vejen.

Så alt i alt viste Robert sig fra sin venlige men lidt kedelige side, ingen strøm men dårlig sigt. Nu kan man jo snart se frem til at deko'en er den varme del af dykket, og så kan jeg godt se at Robert er et fedt vragdyk. Men det tager nok lige lidt tid før end man har fuldstændigt styr på orienteringen, så jeg er frisk så snart der står robert på menuen. Næste gang skal skruen vist besk(r)ues.

Tak for et godt dyk til alle havbasserne.

- Nicolai