04/03-2006

Lørdagsdyk
En meget kold lørdag morgen(-5) ved Farum Svømmehal, stod der 5 havbasser(Lis, Mads, Søren, Kim og undertegnede) og planlagde et par stranddyk. Kim, Flemming og Sten kom lige for at kigge på de kommende nitroxdykkere. Vi skal alle på nitroxkursus og der kræves, at man har 4 loggede dyk inden for 8 uger, derfor fremmøde i Farum.

Vi blev enige om stranddyk, fordi det var noget, der skulle gå hurtigt og overstås.Helsingør blev valgt og udsigten til at se Paddivraget ”tændte” vist os alle. Velankommet i Helsingør kom Claus også, han skulle lige teste sit rebreather-apparat og indkøre rutiner. Søren, Kim, Claus og Mads startede med at forcere ismasserne ved vandkanten og prøvede at indgyde Lis og jeg moralsk opbakning med udtalelser som ”det er ikke koldt ” og ” det er ikke så slemt”.

Vi aftalte ca. 15 minutters-dyk, men Claus kom hurtigt op, - noget med vand i systemet. Lis og jeg kom i vandet og det var koldt, men klart. Paddivraget blev fundet og tilbage det gik. Fingrene var små klumper for enden af armen, da vi kom op, og Kim og Søren ville da heller ikke i vandet igen.

Andet dyk blev Lis, Mads og jeg enige om kun skulle vare 10 min, 5 ud og 5 hjem. Vel i land med varmt tøj på blev vi enige om, at det havde været rart lige at komme i vandet.

Christian