3/3-2006

Otto – igen
Fredag eftermiddag og snestorm over København. Ikke just den bedste optakt til en gummibådstur til Otto. Men en aftale er jo en aftale, så det var bare af sted i en fart, hvis man ellers kan kalde køkørsel på Ring III for i en fart. Da jeg passerede Nivå klarede vejret, op og jeg kørte de sidste kilometer i strålende solskin.

I Helsingør var gummibåden i vandet. Udstyret, som blev klargjort i går, lå klar i gummibåden, og Sten N. og Flemming var omklædte. Jeg klædte om, så hurtigt jeg kunne, og vi var på vej nogle minutter senere.

Der var ingen strøm i overfladen, så det var relativt let at finde Otto og få smidt loddet på vraget. Jeg fik fornøjelsen af at binde på, og hoppede i vandet. Klart og koldt ned til ca. 12 meter, hvorefter sigten faldt til et par meter, og temperaturen steg til 7 °C. Strømmen tiltog også og der var en jævn sydgående strøm på langs med vraget. Loddet var landet i vraget, tæt på en troldkrabbe, der åbenbart havde fået sit livs forskrækkelse ved at få ankerkæde og lod i hovedet. Den var helt paralyseret, og var lige ved at blive bundet med kæden. Strømmen fik alle sønelliker til at åbne sig, så det var et farverigt skue. Også alle slangestjernerne flagrede i strømmen, søanemoner var overalt, eremitkrebs, og mange andre hvirvelløse dyr, så der var liv og bevægelse overalt. På bunden var der store flade overalt på sandet, de lå i lag, men var tydeligt mærket af vinterens parringsaktivitet, de var tynde og prøvede end ikke at stikke af, når de fik en hånd på ryggen. De får lige et par måneder til at lave fiskefileter. I sugehullet ved skruen var der et par pæne 5-8 kg torsk, men de var meget langt inde, og fik derfor også lov til at blive. Masser af nye pirke overalt, og liner over det hele, så alt var, som det plejede. Efter en halv time var det op igen, for Sten og Flemming skulle jo også i. Da der ikke var noget strøm i overfladen gik linen lodret op fra ca. 12 meter, og vandet var så klart, at jeg kunne se Flemming stå i gummibåden. Hurtigt op, ingen deko, og så var det bare med at få smidt de andre i vandet. Mørket tiltog og vandet frøs på alu-bunden i båden, så jeg så frem til at få de andre op igen. Kaffen var ikke med, så det var en lang halv time.

De kom op efter en halv time (føltes lidt længere) og talte om morild på dekotovet. De havde haft en god tur og kom glade op. Flemming var dog blevet lidt våd, men det er vi jo mange, der har prøvet. Vi fik gjort klar til turen hjem, og vi hastede ind mod havnen. Vi skyndte os meget, for klokken var blevet mange, og der var også lige et bestyrelsesmøde, der skulle nås!

Tak til Flemming og Sten for en dejlig tur, hvor de fik slæbet og jeg fik fornøjelsen!

Kim R.