3/3-2006
Referat af bestyrelsesmøde d. 3-3 2006
Tilstede: Karin, Peter Hastrup, Allan H., Juhl, Bent, Flemming, Søren
B., Sten N., Kim R.
1. Siden sidst:
- Relativt få, men gode, dyk i forhold til normal
vinteraktivitet. Der har været flere forsøg, men vejr og materiel har
drillet.
- Den nye GPS er monteret og afprøvet. Efter lidt
tilvænning og justering af parametre, viste den sig, at indfri vores store
forventninger.
- PPP m.fl. har lavet bremserne på den store trailer, og
de fungerer nu upåklageligt. Vi skal indføre 2 årlige tjek/service af
bremserne pga. den heftige aktivitet og påvirkning af saltvand.(Materialeudvalg)
- Stort strømforbrug i garagen, f. eks. under
servicearbejde på traileren pga. varmeblæsere, skal meddeles svømmehallen
(Preben). Det henstilles i øvrigt, at der kun opvarmes i umiddelbar
forbindelse med arbejdet.(Alle)
- Hanne Dalsgaard afholdt en glimrende emneaften om
alger i havet, og gav os et spændende indblik i disse organismers liv.
- Lennart H. afholdt en emneaften i Nymølle, hvor
flaskerenseren til nitroxflasker blev demonstreret. Flaskerenseren kan rense
op til 4 flasker ad gangen. Der mangler kun afskærmning af roterende dele.
Flaskerenseren bliver en stor hjælp for alle, der skal have flasker i
iltservice.
- Fastelavn d. 26/2 i Furesøen kunne mønstre et pænt
fremmøde, trods konkurrence fra vragudstillingen i Randers. Der blev, vanen
tro, savet hul i det kraftige isdække, og den højlydte aktivitet skaffede
mange tilskuere, der nød det smukke vejr. Værløse deltog ikke i år, men er
selvfølgelig stadig velkomne.
- DSF-Rep. møde d. 2/4 i Middelfart. Vi stiller ikke
selv forslag, men afventer andre klubbers forslag. Klubben sender deltagere
af sted, og det afklares senest d. 10, hvem der skal med.(Bestyrelsen)
- Kontakt til den danske ubådsproducent Peter Madsen,
der bor i Farum. Han har inviteret os med ud at sejle i hans hjemmebyggede
ubåd og prøve ind- og uddykning gennem sluse. Måske århundredets chance for
at ”nappe” vraget i sejlrenden under færgerne. Bent og Karin koordinerer
aktiviteten.(Bent, Karin)
- Kompressorinstallation færdiggøres og olieforbruget
undersøges inden sæsonstart. Endelig økonomi afklares. Elmotor monteres på
transportabel kompressor. Sten N. koordinerer med Manley, Lennart og Fricke.(Manley,
Sten N., Fricke, Lennart H.)
- FSU: Ny gulvbelægning i fælleslokalet og de tre
klublokaler. Der er valgt en rengøringsvenlig, ikke glat, grå overflade. Det
store lokale skal tømmes d. 30/4. Ugen efter, d. 6-7/5, skal kontoret
ryddes.(Alle)
- Fodboldklubben vil have møde ang. priser i
cafeteriaet. FSU klubber indkaldes (Allan H.)
- Nordiske mesterskaber i finnesvømning afholdes i Farum
Svømmehal d. 31/3 kl. 17:00 til 22:00 og d.1/4 fra kl. 9:00 til 17:00.
Finnesvømmerne vil i perioden benytte kompressoranlægget.
2. Generalforsamling og 25 års jubilæum
- Gennemgang af regnskab uden afskrivninger. Det blev
besluttet, at fortsætte med at afskrive med 30 % årligt. Alt under 5.000 kr.
nedskrives til nul, for at forenkle regnskabet. (Bent)
- Af klubbens likvide saldo på ca. 46.000 kr. hensættes
25.000 kr. til ny- og genanskaffelser. (Bent)
- Bent undersøger fordele ved aktionærkonto, og
bestyrelsen vurderer herefter sagen. (Bent, bestyrelsen)
- Indbydelser til jubilæet udsendes.(Allan H.)
- Tilmeldinger til jubilæumsfesten sendes til Flemming
senest d. 13/3.(Alle)
- Menuen til jubilæumsreception og fest arrangeres af
Juhl, Allan H. og Bent.(Juhl, Allan H., Bent)
3. Evt.:
- Juhl, Bent og Allan H. har set på en styrepult til
gummibåden. Trods forskellig opfattelse af nødvendighed, og hvor meget plads
styrepulten vil optage, vil man forsøge at indhente pris, og derefter tage
beslutning.(Juhl, Allan H., Bent)
Datoer:
18/3-2006 kl.
15:00 Generalforsamling i svømmehallen (Alle)
kl. 16-18:00 Jubilæumsreception (Alle)
kl. 19:00-? Jubilæumsfest (Deltagere)
23/3-2006 kl. 19:00
Dykkerrelateret førstehjælp v. Marianne, Mads og Anders Erbs (Alle)
31/3-1/4
NM i finnesvømning i Farum Svømmehal (Alle interesserede)
2/4 2006
kl. 10:00 DSF- repræsentantskabsmøde i Middelfart(Deltagere)
12-17/4-2006 Hönötur. Begrænset tilmelding, se havbasseforum
(Deltagere)
Næste møde d. 5/5 2006 hos Kim R.
Kim R.