15/1-2006

Otto S/S
”Lige ved og næsten og dog….”

Vinden var taget lidt af her I denne forbandet tid, dykkes skulle der. 4 mand var hvad der kunne stables sammen på en høj hellig søndag og næsten I kirketid. Thomas (Ja, I læser rigtigt:=)), Far, småsten og undertegnede trodsede kulden og mødte op I Farum kl. lidt I afgangstid, jeg som sidste mand som I nok kan gætte. Fars nuværende dyt havde pumpeproblemmer og kunne derfor ikke klare specielt meget mervægt, derfor blev ”jydepotten” fyldt til bristepunktet – wow, det var godtnok spændende om det ville holde hele vejen til Helsingør….. men nu var det jo småsten der var passager og det gjorde nok forskellen?

Trafikken på vej derop var yderst stilfærdig, der var klogere mennesker end os…? MEN trafikken ved slæbestedet var koloenormt, vi røg I som nr. 2 og der var ihvertfald 3-4 andre efter os som også gerne ville trodse varmestuen lunt I familiens skød.

Otto blev nået med den håndholdte Gps og med ekkolodet fra gassen blev vraget jo fundet som en ”mis”… dræget var gjort klar og med Thomas som bagsmider røg det I vandet på komandoen ”smid”…. nu var det bare lige det at der umiddelbart ansås for at være en 3-5 kn. strøm ca. og selv med 3 bøjer I varieret størrelse hjalp det ikke meget… de 3 bøjer havde I udkastningen filtret sig sammen med lineholderen og derved samlet sig som en ”samlet” bold som efter ca. 5 sek. røg under overfladen, efter yderligere 5 sek. var bøjerne godt 3-5 meter under… hmmm, hvad gør en klog?

Thomas havde jo været bagsmider og derfor meldte sig straks frivillig til at afprøve kunsten ”fang et bundtorv 5 meter under overfladen”… da bøjerne havde ”gemt” sig ca. på positionen var det nogenlunde nemt at lokalisere dem igen… op mod strømmen og Thomas jumpede I 1-2-3.. og han var oppe igen laaaangt fra der hvor bøjerne var – det gik strækt :=)

En Havbasse giver ikke op så let… efter en del søgen genfandt vi bøjerne som nu lå på godt og vel 10 m. planen var Thomas I vandet – igen, ned på bunden og forhåbentlig ramme/finde vraget for derefter lokalisere bundtorvet og sende en hævesæk mod himlen! Efter ca. 25 min. spottet vi en rødlig dekobøje I det nordvestlige fjerne… vi måtte nok hellere få ham hentet.

Konklusion: hjem til havnen og drikke varm solbærsaft med rom.

Det var ihvertfald en hyggelig sejltur.

Nyt materiel er netop blevet indkøbt (bøjer flg. onsdag)… så må vi ud og lede.

/Flemming