3/1-2006

Hvenprammen
En søgning uden virkbar GPS.

Netop hjemvendt fra skiferie i de Norske fjelde skulle der dykkes, efter at samtlige havbasser havde afventet min hjemkomst, vistnok pga.. af vejret :0( ?? hmmmm, blev der taget initiativ til noget seriøs dykning, afgang fra Farum kl. 15 (og så en ”lørdag”), målet var et besøg og et ønske om godt nytår til vores fælles ”ven” Robert. Flasker blev fyldt dog uden så meget ilt da de trænger til en refill, vi fik hægtede havgassen på PPP´s bil og Marianne holdt ham ved selskab på vejen til Rungsted havn, småsten og jeg hoppede i Alfaen og drog afsted, Kim Rønn mødte vi i havnen – vist nok noget med noget arbejde!!

Som så mange gange før blev arbejdsgangen foretaget og vi var klar – næsten da, Karin´s GPS som var blevet isat havgassen kunne IKKE finde sig selv hmmm, iflg. kaptajnen skulle det show varer hele 15 min. det viste sig at det tog…. ja, jeg ved ikke om den har fundet sig selv endnu?? Hvad gør 5 superkloge havbasser i en sådan situation?? De fleste var nok bare taget hjem eller snuppet et stranddyk, men nej.. vores super fantastiske erfarne kaptajn mente godt at Hvenprammen kunne ”rammes” selvom man efterhånden ikke kunne se en hånd for sig! Sejlturen blev foretaget på rekordtid, overfladen var så flad som jeg tror at den overhovedet kunne blive…. nu var det jo så spændende om det kunne lykkedes med landkending og en stor portion erfaring? efter ca. 10 min. blev beskeden om at ”smide” afgivet men stoppet igen 5 sek. efter.. op med dræget og et nyt forsøg blev gjort, kaptajnen var nu ikke helt glad for drægets placering alligevel så op måtte dræget igen (det er godt man går hjemme og har tid til ”opladning ”:0)), alle gode gange 3 var igen denne gang lykkens gang – jubiiiiii, PPP fik æren at hoppe først i den sorte bajle, nu var det jo spændende om overfladen blev nået efter 5 eller 35 min.??? Puhhhha de 5-8 min. var gået og småsten og jeg kunne iklæde os vores kolde udstyr.

Sigten på prammen var ca. 1 m. men som altid var den et besøg værd, utrolig flot bevoksning, masser af rødøjet rejer dansede omkring os, søsolene stod i deres utrolige farvespil… wow, det var fedt at være under havoverfladen igen! Tilbage mod overfladen igen og vi fik lige en reminder om hvor koldt vandet var de ca. 15 øverste meter, 3,5 grader uhhhhh det var koldt – men friskt.

Kim og Marianne mødte vi da vi var på vej op, vel tilbage i gassen, af med det tunge og frem med øllen, at ligge midt i Øresund i total mørke og se det skue af lys fra landene omkring os – var virkelig fantastisk! Marianne og Kim tilbage I båden, nu var det spændende at høre om Marianne´s ”vamse” havde holdt hende varm under dykket? OK ikke varm men heller ikke stivfrossen, så der var stadig belæg for en krammer :0)

Tilbage i den mørke havn hvor man jo ikke har råd til at sneskraber og salte sine gangbroer!! så med tungen lige I munden og blikket stift rettet mod jorden lykkedes det uden fald. For lige at få brugt de sidste kræfter skulle havgassen jo lige op på sin trailer puhhhh nu kunne jeg godt mærke mine ”stagearme” ( i ved, skiferie…) Vel tilbage i Farum, havgassen puttet I seng, turen betalt og øllen drukket.

Tak til Peters fantastiske landkending – wow

Og IGEN en utrolig dejlig aften i havbasse regi

/Flemming