17/12-2005

Robert – igen!
Efter en uge med hård vind og en sand mailstorm af tilmeldinger skulle en masse havbasser mødes. Vejret var frostklart og relativt stille. Der var lovet lidt vind op ad dagen, men problemerne skal nu tages i den rækkefølge, de opstår.

Kl. 8:15 trillede jeg op foran garagen og så Manley posere i det meget omtalte sorte undertøj. Om det var dette syn, der var for meget, eller der var andre årsager, det må stå i det uvisse, men faktum er, at både Torben Frank og Flemming, som begge var mødt frem, ikke ville med. Nu havde jeg jo før set Manley posere i lette gevandter, så jeg frygtede ikke The Fourth Element! Tilsyneladende havde afmeldingerne været mange den morgen, for kun Manley og jeg ville reelt ud at dykke, og vi trillede så afsted i Manleys lånte bil.

Vi skulle hente Titanic II på Nymølle Skibsværft og støve den en smule af. Titanic var sneet til. Kold og hvid var den, og ikke spor sjovt at pille ved det kolde metal, men efter lidt problemer med en hængende håndbremse gik det af sted mod havnen i Rungsted. Smukt solskinsvejr og næsten ingen vind. Der fred og ro ved slæbestedet, og vi kom stille og roligt af sted, selv om en trollingfisker prøvede at lire os op til lidt ræs i havnen. Ikke mange bølger på Sundet, så vi sejlede af sted med 25-30 knob. Frostvinden dog bed lidt i kinderne.

Robert blev nået. Lod og bøjer blev hevet overbord midtskibs over vraget og undertegnede sprang i for at gøre fast. Der var lidt strøm, ca. 1 knob, men det største problem var, at min lygte lå i båden, og Robert uden lygte er prøvet før med begrænset udbytte. Jeg fik min lygte og en ny tur hen foran bøjerne. Denne gang gik det hurtigt mod bunden. Strømmen ophørte på 10-11 meters dybde og vandet blev markant varmere. Loddet lå – midtskibs! Robert har nogle rækværk, der er lige så solide, som dem på Otto, så jeg fandt et sted at binde på. Vi var jo ikke så mange i båden, så jeg regnede ikke med, at vi kunne hive dette rækværk op! Sigten på Robert var ca. 3 meter, og der var stort set ingen strøm på vraget. Temperaturen på bunden var behagelige 12 °C. Der var en del mindre torsk og glyser, krabber og søpindsvin. Også en masse farvestrålende nye pirke prydede vraget. Mange har vist prøvet at få fat på en tidlig nytårstorsk. Jeg fik en tur rundt på hele vraget og kontrollerede, at skrue og ror var på plads. Efter 30 min. var det blevet tid til lidt hyggedeko. Teorierne med dybe stop virkede attraktive med det kolde vand (4 °C) og strøm højere oppe. Men der er jo en pris, der skal betales for friheden på bunden, og vi plejer at betale hvad vi skylder!

Op til båden, hvor Manley stirrede i strømmens retning. Boblerne var svære at se, for bølgerne var blevet større og vinden tiltaget. Manley fortalte lidt om termoflaskens fortræffeligheder (varm kakao med rom) og forsvandt så i dybet. Jeg fandt termokanden, og trods teorier om exposure og alkohol, som en fare i kulden, så føltes det nu alligevel aldeles vidunderligt varmt og rart. Om Manley havde været i termokanden inden dykket ved jeg ikke, men han fortalte om en grøn rødtunge med blå pletter da han kom op 45 minutter senere. Rød/grøn farveblindhed vel heller ikke sjælden. Måske har det også noget med iltprocenten at gøre, men om det var på dykket eller ved fødslen ved jeg ikke Han så vist også almindelige rødtunger.

Klargøringen af båden til hjemturen var hurtig, for der var ikke meget udstyr og derfor god plads til det hele. Termoflasken blev igen fundet frem. Blandingen var mere passende til en kold vinterdag end kolde øl, og da vi skulle dele resten, var man pludselig glad for magre fremmøde.

Titanic blev halet på land og leveret tilbage til udgangspunktet, hvor vi lige skulle hilse på smeden og hans familie. Han havde lidt problemer med en julekalender, som han ikke kunne klare selv, så vi hjalp ham lidt. Det var noget med juleøl………

Kim R., dagens næsthurtigste i et stærkt felt!