11/12-2005

Trykkerdammen - igen igen….
En aftale er en aftale, og selv om jeg ikke havde aftalt noget på nettet, mødte jeg op ved svømmehallen for, at komme ud at dykke. Jeg havde naturligvis bemærket de mere eller mindre brugbare undskyldninger for ikke at komme.

Da klokken blev 9, havde vi monteret Karins GPS i Havgassen og beredt os på et dyk, et strandyk! Som så ofte før, når vestenvinden suser, blev kursen sat mod Helsingør og Padi-vraget.

Vi var 5 personer, Nicolai nu havbasse med 2 *, Karin, Sten, Mads og undertegnede. Vi delte os i to hold. Førsteholdet bestod af Karin, Sten og undertegnede. Vi kom i vandet, ikke hurtigt, men vi havde jo heller ikke travlt, faktisk var Mads og Nicolai klar samtidigt med os, men skulle vente en times tid på deres tur.

Vi kom i vandet, der var 5 °C. fin temperatur for Karin, der skulle prøve den nye inderdragts lyksaligheder. Der var fralandsvind, og strømmen på bunden gik ind mod land, så vi blev alle godt varme, og det var absolut ikke svært at holde varmen. Vi kom omsider ud, hvor vandet var mere end 12 meter dybt, og her stilnede strømmen af, heldigvis. Sigten var ikke overvældende, men et par meter var det vel. Sandet bevægede sig i strømmen på bunden og gemte en del fladfisk. Vi fangede dem kun for sjov, for ingen gad rense fisk den dag. Dvs., lige indtil jeg så en KÆMPE rødspætte, men jeg var jo ikke bevæbnet og forsøgte at tage den med hænderne. Desværre svømmer den stadigvæk rundt i Øresund.

Af andre dyr kan nævnes en lille bitte panserulk, som dog ikke overlever længe, hvis ikke den lærer at kamuflere sig. Sort på hvidt sand er ikke smart, men sød var den nu alligevel. På vejen ind ville jeg lige lukke luft ud af dragten, og i bedste cykelrytterstil, blev jeg omgående sat af mine makkere. Jeg forsøgte at indhente dem, men ved ikke, om jeg svømmede samme vej som de. Jeg klarede dog mig selv ind til kysten, og trods dybt chokeret over en sådan adfærd, så nåede vi alle levende i land.

Næste hold skulle i vandet, Mads spændt på om hans nyerstattede udstyr duede og Nicolai, spændt på hvor våd han ville blive. De fik også en tur i strømmen, og bagefter var Mads tilfreds med sit udstyr, dog ikke med computeren som ikke gad dykke den dag, og Nicolai var helt tør, og derfor også tilfreds. Sådan sluttede en dejlig søndag, hvor vi dog savnede alle vores kammerater med dårlig prioriteringsevne.

Kim R.