20/11-2005

Robert S/S
Da "Wacht" måtte vente, måtte Robert besøges i dette fantastisk solbeskinnet danske forvintervejr. Selv med en mødetid laaaangt før kl. 08:30 og akkurat lige ved og næsten (før Manley!) kom jeg allersidst.

Manley, Kim Rønn og jeg var våde fra dagen før, PPP havde meldt sin ankomst allerede fredag og selv med en udmelding sent lørdag aften nåede fremmødet op på hele 6 havbasser, Bahamas og Tulle var de sidste to.

Havgassen bag på 4-hjulstrækkeren, udstyr og flasker i kassevognen og Rønn i min bil.
Rungsted blev nået i en ruf og gassen blev pakket, efter vinterpåklædningen lignede vi mest af alt en rigtig "nissebande", dog med nogle få undtagelser havde alle deres nyindkøbte røde havbassehuer på - et yndigt syn!

Havde "gummi" ellers kunne komme op om morgenen :0), ville gummibåden nok godt kunne have skudt mindst 50 knob., med så fladt vand nåede vi Robert i en ruf. Med Far bag GPSén lå vi nærmest fuldstændig stille ovenpå vraget og ventede egentlig kun på, at jeg blev færdig med klargøringen af torvet. PPP og Rønn smuttede ned og bandt på, vandet var stille og strøm var der absolut ikke noget af.


Mand over bord...

Næste hold i vandet var Tulle og jeg, vi dumpede ned på vraget hvor sigten var ca. 3 m., en rimelig gennemsnitlig okay sigt for Robert, efter at have hentet loddet på bunden, havde P+R bundet på pullerterne i bagbordside i agten. Tulle og jeg svømmede hele turen rundt og da torvet igen blev nået, var de sædvanlige 15-17 min. gået og vi "Tullede" lidt rundt omkring på dækket. Tulle havde ikke en særlig trang til deko i det kolde vand på toppen af vandsøjlen, så jeg svømmede lige ned for at hilse på skruen, det gjorde så at tiden på de 4,5 m. blev "lidt" kold, Bahamas og Far kom dog forbi og hilste på deres vej mod dybet.

Forventningens glæde var stor, for dagen forinden havde Far medbragt en vidunderlig blanding af noget varmt Ribenasaft og rom - det havde han så sandelig også idag, det både smager godt og luner helt ned i fodsålerne, man kommer hurtigt til at se sig selv, siddende på en bjergtinde med lange brædder stående i sneen ved sin side….. dream on!!

Nå, men tilbage til nutiden…. Timen eller deromkring gik og 2 dykket skulle overståes, med PPP og Rønn i vandet var det Tulle og min tur til at påklæde os vores sædvanlige ekvipering, om Tulle havde været i byen natten i forvejen eller ej skal jeg ikke kunne sige, men UTÆT var han, der kom en hvis pusten fra hans ene ventil! og med kun 150 b. tilbage på den flaske, valgte han meget fornuftigt at sidde over. Jeg dumpede ned for at "snakke" lidt med Robert og brugte lidt tid til at nærstudere hans ror og skrue, en tur henover dækket til midtskibs og tilbage til torvet gav "noget" tid på torvet - og det var koldt!!


Nissebanden, nogle af dem....

Med Bahamas og Far tilbage i gassen, en velfortjent øl i hånden gav Tulle den fuld skrue mod havnen, en hyggeligt, smuk men dog noget våd tur. De sædvanlige procedurer blev foretaget og jeg drog alene mod Nord…. Hvad der videre forgik på turen hjem og i Farum må stå, for mit vedkomne, i det uvisse..:0)

Super dag - igen

/Flemming